Skip to main content
Skip table of contents

Vejtilsyn - Kom godt i gang

Indledning

Denne vejledning beskriver håndtering af to af Vejtilsynets arbejdsopgaver i tilladelsesmodulet og vejarbejdermodulet i vejman.dk:

  • Overblik over vejarbejder på tilsynsrute og planlægning af tilsynskørsel

  • Indskrivning af tilsynsindmeldinger direkte på den pågældende rådighedssag (afsluttede).

Akutte skader på afmærkning og udstyr på vejen m.m. behandles ikke i denne vejledning, da de ikke håndteres i vejman.dk. De skal, som i dag, behandles på opgaven i Jobmanager.

I nedenstående beskrives, hvordan Vejtilsynet kan anvende vejarbejdermodulet og tilladelses- modulet, samt hvilke værktøjer i vejarbejdermodulet Vejtilsynet kan få glæde af.

På vejman.dk findes yderligere relevant brugerdokumentation, herunder "Brugerdokumentation kortmodulet" og "Brugerdokumentation tilladelser. Det anbefales, at læseren anvender disse brugervejledninger til opslag ved spørgsmål.

Kom godt i gang

Log på som bruger

Log på www.vejman.dk, og vælg vejarbejdermodulet under brugeruniverset Myndighed.

Find på kort

Øverst i browservinduet findes menulinjen.

Under Find på kort-punktet kan du søge på Adm. vejnr., Vejnavn, Kommuner, Postnumre, Matr.nr. og Ejerlav samt Koordinater.

Vis vejarbejder

Under Lag-punktet i menulinjen kan der med flueben vises planlagte, igangværende og afsluttede vejar- bejder samt rådighedstilladelser.

Du vælger, hvilke vejarbejder du ønsker vist i kortet, ved at klikke i afkrydsningsfeltet.

Der er to typer af filtre, der kan benyttes til at begrænse søgninger.

Du kan ved at klikke på den lille drop-down-pil til højre for vejarbejder tilføje et specifikt filter. Du kan bl.a. vælge kun at vise vejarbejder i et givet tidsrum.

Under Filter-punktet i menulinjen øverst i browseren kan der opsættes et generelt filter for visningen af de afkrydsede vejarbejder, f.eks. på vejcenter.

Når der venstreklikkes på et vejarbejde på kortet, præsenteres et Infovindue med informationer omkring det valgte vejarbejde.

Lister

Det er muligt at udlæse vejarbejder til lister ved at venstreklikke på drop-down-pilen til højre for Vej- arbejder.

Du kan angive forskellige filtre i listevisningen og nederst i listevisningsvinduet eksportere til en række formater, herunder Excel-format og Word.

Bemærk: Listevisningen inkluderer i nuværende version ikke anlægsarbejder - dette bliver muligt i en senere version.

Ajourfør vejarbejder og rådighedstilladelser

Ved at højreklikke på et vejarbejde og vælge punktet Vis/ajourfør vejarbejde i menuen åbnes et vindue, hvori alle oplysninger om vejarbejdet findes.

Ved at højreklikke på en rådighedstilladelse og vælge punktet Vis/ajourfør rådighedstilladelse i menuen åbnes et vindue, hvori alle oplysninger om rådighedstilladelsen findes.

Korttyper

I kortets højre side er yderligere korttyper til rådighed. Disse kort bliver tilgængelige ved at klikke på

Herefter vælges et af de korttyper, der er til rådighed.

Tilsynsindmeldinger direkte på afsluttede rådighedssager

Ved at søge afsluttede rådighedstilladelser frem via lag og eventuelt angive start- og slutdato i filtret be- grænses visningen.

Ved at højreklikke på en afsluttet rådighedsansøgning kan der til sagen tilføjes dokumentation i form af billeder og/eller tekst.

Dette gøres ved at vælge fanebladet Bemærkninger.

Ved at klikke på Tilføj bemærkning aktiveres feltet, hvori der kan indtastes bemærkninger til øvrige medarbejdere i VD. Efter bemærkningerne er indtastet, afsluttes ved at taste Gem.

Det er også muligt at indsætte dokumenter og billeddokumentation.

Dette gøres ved at vælge fanebladet Dokumenter og herefter klikke på Vedhæft.

I dialogboksen, der kommer frem, vælges Gennemse, og du kan herfra tilføje filer fra din lokale pc. Der er også her mulighed for at angive en kommentar.

Feltet Intern skal markeres, så dokumentation ikke udsendes til entreprenøren!

Afslut ved at klikke på Vedhæft.

Værktøjer

I menulinjen findes værktøjer.

Her kan vælges måleredskab til at måle længde eller areal på de markeringer, man efterfølgende laver på kortet.

Til højre for menulinjen findes de generelle værktøjer, herunder plotfunktion.

Ved at klikke på ikonet

åbnes op for at markere et areal på kortet, som efterfølgende eksporteres til en PDF-fil.

Øvrige værktøjer, der kan være relevant for dig i kortet, er:

  • Matrikellinjer og herunder ejendomme på matrikel ved højreklik og ved at vælge Vis ejendom- me på matrikel

  • Systemlinjer,

  • Kryds m.v.

Dem finder du under Stamdata og Referencesystem og Bestyrerens egne lag i vejarbejderkortet ved angivelse af flueben.

Gode tips og tricks

Du kan med fordel anvende Fire-Fox web-browser


Under Brugerindstillinger på http://vejman.dk 's forside kan du med fordel anføre vejcenter og admi-nistrativ inddeling. Dette øger hastigheden på søgninger og visninger i kortet.

JavaScript errors detected

Please note, these errors can depend on your browser setup.

If this problem persists, please contact our support.