Vejarbejder på statsvejene
Version 1.9 sp2
Indledning
Ensartet registrering og brug af vejarbejdsoplysninger på tværs af alle divisioner i Vejdirektora- tet er en ny arbejdsgang. Arbejdsgangen har til formål at etablere en registreringsproces for planlagte og igangværende arbejder, så de alle synliggøres for medarbejderne i samme kort. Den eneste undtagelse vil være de akutte trafikfarlige hændelser, som ikke vises i vejarbejdermodu- let. De håndteres af Beredskabet.
Dette dokument er en vejledning i brugen af vejman.dk's vejarbejdermodul, dvs. en beskrivelse af, hvordan man registrerer, ajourfører og får vist vejarbejder på statsvejene. Vejarbejdermodu- let supplerer kortmodulet. En vejledning i anvendelse af kortmodulet kan findes på vejman.dk ved der at følge linket til brugervejledninger.
Vejarbejdermodulet bygger på GIS-baseret (Geografisk InformationsSystem-baseret) korttekno- logi med mulighed for at til-/fravælge forskellige visningslag, opsætte filtre, zoome, panorere samt udtrække data til lister.
Vejarbejdermodulets formål er at skabe overblik over initiativer på vejene og at formidle infor- mation om disse - alt sammen for at forbedre fremkommeligheden på statsvejnettet.
I nedenstående konceptdiagram er afbildet de forskellige dataforløb gennem vejarbejdermodulet (også beskrevet i kapitel 2).

Vejarbejdermodulet understøtter følgende processer:
Registrering og ajourføring af planlagte og igangværende vejarbejder
Digital indhentning af registrerede store og mindre anlægsprojekter samt udstedte rå- dighedstilladelser
Visning af planlagte og igangværende vejarbejder og rådighedstilladelser.
Brugere af vejarbejdermodulet er:
Alle i Vejdirektoratet med ansvar for registrering af vejarbejder på statsvejene. Det vedrører divisionerne Planlægning, Anlæg og Drift. Der udnævnes én overordnet an- svarlig for registrering/indlæsning af data pr. division.
Alle i Vejdirektoratet med behov for at kende oplysninger om planlagte og igang- værende vejarbejder på statsvejene. Det vedrører divisionerne Planlægning, Anlæg og Drift samt T.I.C., Tilsyn, Vintertjenesten, Vejteknisk Institut, direktionen og Kommu- nikationsafdelingen.
Hvad angår generel beskrivelse af vejman.dk's brugergrænseflade, menustruktur og fællesfunk- tionalitet, herunder:
Navigering i kort
Baggrundskort
Find på kort
Temaer
Filtrering
Højreklikmenu
Mål og plot
Datahjælp
henvises til den generelle brugerdokumentation og brugerdokumentation kortmodul, der findes på vejman.dk under Brugervejledninger. Særligt relevante pointer vil dog være gengivet i den- ne brugervejledning.
Adgang til vejarbejdermodulet
Vejarbejdermodulet findes på vejman.dk under brugeruniverset Myndighed. Vælg det faglige emne 'Vejarbejder'.
Hvis indgangen er markeret med rødt, er det, fordi du ikke har rettigheder til det faglige emne. Kontakt vejman.dk-brugersupporten med henblik på at få tildelt de nødvendige rettigheder. De træffes på vejman.dk@vd.dk.
Man kan med fordel anvende web-browseren Firefox til visning af vejarbejder. I Firefox-web- browseren er det også muligt at ændre på størrelsen af menuvælgeren ved at trække i højre hjørne i bunden.
Brugerindstillinger
Hvis du kommer fra en kommune, vil kortet automatisk fokusere på din kommune. Hvis du er blandt Vejdirektoratets medarbejdere, kan du under brugerindstillinger (fra vejman.dk's forside) anføre det tjenestested, du kommer fra. Det bevirker, at kortet fra starten vil fokusere på dette tjenestested. Denne funktionalitet er også beskrevet i brugerdokumentationen til kortmodulet, der kan findes under brugervejledninger på vejman.dk.

Vejarbejderdata
Vejarbejder kan oprettes, importeres og vises i vejarbejdermodulet på fire forskellige måder:
Vises via services fra Anlægsdivisionens (Store og Mindre) projektstyringsdatabase
Vises via services fra tilladelsesmodulet i vejman.dk
Oprettes via Excel-import
Oprettes via manuel indtastning.
I nedenstående beskrives fremgangsmåderne i vejarbejdermodulet nærmere.
Bemærk, at informationer fra Anlægsdivisionens projektstyringsdatabase og fra tilladelses- modulet i vejman.dk ikke vil indgå i de listevisninger, der kan trækkes fra systemet, da de begge blot indhentes via services fra deres respektive systemer.
Via services fra anlægssystemer
Store og Mindre Anlæg opretter og ajourfører arbejder/projekter i egne anlægssystemer. Lag- visningen med store og mindre anlæg i vejarbejdermodulet gør brug af services, som anlægs- systemet stiller til rådighed. Dermed lagres oplysninger om store og mindre anlæg ikke i vej- arbejdermodulet.
Via services fra rådighedstilladelsesmodul
Entreprenører skal søge om tilladelse til at anvende statsveje i forbindelse med udførelsen af vejarbejder. Entreprenørerne sender elektronisk en ansøgning om ROV (Råden Over Vejareal) via it-systemet WebGT. Ansøgningen modtages af Trafikal Drifts sagsbehandler i vejman.dk- modulet Tilladelser.
Ansøgninger bliver sagsbehandlet, og en tilladelse udstedes. Under sagsbehandlingen bliver arbejdet endeligt administrativt stedfæstet og synliggjort på kortet i tilladelsesmodulet.
De stedfæstede og godkendte vejarbejderdata bliver lagt i tilladelsesmodulets dataregister. Her- fra trækkes de over i vejarbejdermodulets kort og vises via services.
Da rådighedstilladelser kun vises i vejarbejdermodulet, er der ikke tale om manuel oprettelse eller ajourføring af data, da det foregår i tilladelsesmodulet.
Via Excel-skabelonimport
Vejarbejder kan også oprettes i en prædefineret Excel-skabelon og indlæses i vejarbejder- modulet via dataporte og en batchkørsel. Det giver mulighed for at indlæse mange vejarbejder på samme tid. Dette er relevant for afdelinger, der har mange planlagte vejarbejder, og som har et behov for at behandle vejarbejderdata lokalt inden endelig publicering via indlæsningen i vejarbejdermodulet. Vejarbejderdata gemmes i modulets eget register.
Proceduren for indlæsning af vejarbejder via Excel-ark vil kun være tilgængelig for udvalgte systemadministratorer. Proceduren beskrives nærmere i kapitel 6.
Manuel oprettelse af planlagte arbejder
Endelig er der muligheden for online manuel oprettelse af vejarbejder i modulet. Det gøres ved manuel markering af en given strækning i kortet og efterfølgende påføring af informationer om vejarbejdets art, type m.m. i tilhørende dialogvindue. Den manuelle oprettelse af vejarbejder beskrives nærmere i kapitel 4 nedenfor. Vejarbejderdata gemmes i modulets eget register.
Lag relateret til vejarbejder
Når et visningslag aktiveres, fremsøges data fra vejman.dk inden for det aktuelle kortudsnit og på baggrund af eventuelle filterkriterier.
Arbejderne opdeles i følgende fire visningslag, der særskilt kan præsenteres på kortet (Niveau 1 - Art):
Planlagte vejarbejder
Igangværende vejarbejder
Afsluttede vejarbejder
Rådighedstilladelser.
De forskellige visningslag for vejarbejder findes i lagvælgeren under Myndighed og Vejarbejder.

Planlagte vejarbejder defineres tidsmæssigt som arbejder, hvor d.d. ligger før startdato.
Igangværende vejarbejder defineres tidsmæssigt som arbejder, hvor tidsintervallet angivet ved startdato og slutdato omfatter d.d.
Afsluttede vejarbejder defineres tidsmæssigt som arbejder, hvor d.d. ligger efter slutdato.
For Rådighedstilladelser skelnes der også mellem planlagte, igangværende og afsluttede vej- arbejder, jf. ovenstående datologik.
Ud over Art visningslaget (Niveau 1) er der yderligere to niveauer, henholdsvis Division (Ni- veau 2) og Type (Niveau 3). Kombinationen af division og type afgør, hvilken farve arbejdet vises med. Arten afgør linjetypen (henholdsvis stiplet markering, streg- eller prikmarkering i kortet).


Infovindue
Udvalgte oplysninger om det enkelte arbejde ses ved at venstreklikke med musen på vejarbej- det, og information vises via et infovindue (som i nedenstående billede til venstre).
Hvis der er registreret flere arbejder på samme strækning, vises arbejderne i listeform ved mar- kering med musen (som i nedenstående billede til venstre).

Visning af vejarbejder i kort
I vejarbejdermodulet er det muligt at få vist multiple visninger af vejarbejder på statsvejnettet, bl.a. ved at benytte nogle af modulets mange forskellige visningsfunktionaliteter. De står be- skrevet i den generelle vejledning og findes i vejledning om referencesystemet.
Filterfunktionalitet
Der er mulighed for at filtrere på lagvisningen på kortet. Det generelle filter i hovedmenuen bruges til at filtrere på alle lag (ikke blot lag relateret til vejarbejder).
I lagvælgeren findes der yderligere mulighed for at aktivere filtre relateret til specifikke grupper af lag eller enkelte lag. I forbindelse med vejarbejdermodulet er denne mulighed p.t. begrænset til hele gruppen af vejarbejderlag. Bemærk dog, at dette filter ikke er virksomt for anlægsarbej- der.
Filter vejarbejder
Filter vejarbejder fremfindes under drop-down-pilen ud for vejarbejder i menuvælgeren.

Herefter fremkommer Filter vejarbejder-vinduet. Der kan filtreres på:
Fra- og til-dato
Ansvarlig, projektleder eller vejarbejderansvarlig
Bruger, ansvarlig for dataoprettelse eller ajourføring
Vejnavn, angivet på de enkelte vejarbejder.
Ved angivelse af filtre vises alle de vejarbejder, der ligger inden for filtrene. Det vil f.eks. sige, at et vejarbejde med en start- og slutdato, der ligger inden for det angivne fra og til dato-filter, vil blive vist i kortet.

Generelle filtre
Under menuen Filter fremfindes det Generelle filter. Du kan filtrere på:
Bestyrer, Vejdirektoratet eller specifik kommune
Kommune
Vejnavn, f.eks. Holbækmotorvejen
Tjenestested
Adm. vejnr.
Vejdel, f.eks. 0
Fra (kmt.)
Til (kmt.).
Du kan med fordel angive generelle filtre, når du arbejder i kortet, hvilket vil gøre visning af vejarbejder hurtigere, f.eks. ved angivelse af tjenestested, hvorved der kun vises de vejarbejder, der er knyttet til det angivne tjenestested.

Filtret aktiveres ved at venstreklikke på tasten Anvend filter. Herudover se generel vejledning i brugerdokumentation kortmodul.
Værktøjer
Der findes en række forskellige værktøjer i vejarbejdermodulet til at understøtte nogle af de behov, brugerne må have i forbindelse med fremfinding af oplysninger:
Baggrundskort
Plot til pdf-funktionalitet, udsnit af kortet og vejarbejder
Signaturforklaring, beskrivelse af vejarbejderfarve og linjetype
Zoom til vej, få vist hele vejen i dens fulde længe i kortet
Mål længde, f.eks. vejens bredde.
Ovenstående værktøjer står nærmere beskrevet i brugerdokumentation kortmodul.
Manuel oprettelse og ajourføring af vejarbejder
Dette kapitel beskriver, hvordan der manuelt oprettes og ajourføres vejarbejder online i kortet i vejarbejdermodulet. Ajourføringen beskrives med udgangspunkt i allerede registrerede vej- arbejder.
Oprettelse af et nyt vejarbejde

Arbejdsgangen for oprettelse/registrering af vejarbejder beskrives nedenfor:
Begynd med at fremsøge området, hvor du ønsker at oprette et vejarbejde. Brug adressesøg- ningsfunktionen "Find på kort", eller zoom og panorer for at finde det specifikke område.
Angiv eventuelle ønskede filtreringskriterier, og aktiver de lag, som du ønsker sat på kortet. Hvis temaerne ikke vises, kan det være, fordi kombination af område og filtrering ikke giver nogen data. Kontroller for, at der ikke er planlagt andre vejarbejder på den givne strækning eller tæt på dit planlagte vejarbejde, som kan give fremkommelighedsgener for trafikanterne ved udførelse. Hvis der er registreret andre vejarbejder, hvor der er konfliktende sammen- fald mellem strækning og tid, bedes du kontakte den vejarbejdsansvarlige/projektleder via initialerne på det registrerede vejarbejde.
Højreklik på kortet, der hvor der skal registreres et vejarbejde, og vælg i højreklikmenuen Opret vejarbejde.

Derved fremkommer et dialogvinduet "Opret vejarbejde" (som i billedet på næste side).
Du kan begynde oprettelsen af vejarbejder ved at markere arbejdet geometrisk i kortet eller ved at udfylde informationerne om arbejdet. Hvis du ønsker at markere arbejdet først, tryk- ker du på knappen Marker på kort under fanebladet "Stedfæstelse".
Vejarbejdet kan administrativt stedfæstes via geometrisk markering i kort. Det er også mu- ligt at indtaste en administrativ stedfæstelse og få den geometriske markering vist i kortet. Se afsnit 5.3 om Stedfæstelse nedenfor.
Ved at venstreklikke i kortet på vejstrækning med den cirkelformede cursor bliver arbejdet geometrisk stedfæstet (se nedenstående billede). For at afslutte markering af strækning dob- beltklikkes i kortet med venstre knap, hvorved arbejdermarkeringen slutter, og dialogvindu- et Opret vejarbejder åbner på ny automatisk.
Den geometriske markering i kortet har dannet en administrativ stedfæstelse (inkl. kilome- trering) og indsat denne i dialogvinduet (se nedenstående billede). Brugeren skal herefter tage stilling til, om arbejdet er med kilometreringen, mod kilometreringen eller i begge ret- ninger, og udfylde oplysningen manuelt
Det er muligt at rette i den angivne administrative stedfæstelse. Rettelse i den administrative stedfæstelse foretages ved at foretage ændring i Frakmt.- og Tilkmt.-felterne. Rettelser i eksisterende kilometrering slår automatisk igennem i den geometriske markering på kortet.
Den administrative stedfæstelse kan omfatte én eller flere strækninger (se nedenstående billede). En ny administrativ stedfæstelse tilføjes ved at vælge Tilføj række via tasten un- der administrativ stedfæstelse. Derved er det muligt at markere en ny strækning som beskrevet i punkt 6.
Alle kendte informationer om vejarbejder skal efterfølgende indtastes i dialogvinduet (se nedenstående eksempel). Det er informationer vedrørende:
Vejnavn, f.eks. Holbækmotorvejen - eventuelt suppleret med projektnavn.
Type (Niveau 3).
Start- og slutdato.
Detaljeret beskrivelse af arbejdet, inkl. forventede afmærkningsplaner og forvente- de fremkommelighedsgener. Det er også muligt f.eks. at indsætte et link til et web- site med oplysninger om projektet via en URL.
Den ansvarlige division, f.eks. Plan (Niveau 2).
De øvrige felter i dialogvinduet er
Admvejnr.
Status
Senest rettet
Vejarbejder ID
Kommune
Politikreds
Tjenestested
Vejtype, f.eks. motorvej, motortrafikvej eller landevej.
Ovenstående felter er ikke redigerbare og bliver automatisk genereret af systemet. Vejarbej- dets status, planlagt eller igangværende, bestemmes på baggrund af, om d.d. ligger før eller i datointervallet som beskrevet i kapitel 3. Når alle informationer er angivet, tastes på knappen Gem, hvorved data gemmes i vejman.dk, og den geografiske kortvisning opdateres.
Efterfølgende kan informationen ses i infovinduet ved at venstreklikke på det netop oprette- de vejarbejde.
Ved markering af strækning, der bevæger sig over flere vejdele, kan det være en fordel at angive den administrative stedfæstelse manuelt i Opret vejarbejder-vinduet. Oplysninger om den eksakte kilometrering (fra og til) pr. vejdel kan findes ved at aktivere laget Veje un- der Stamdata - Referencesystem. Du kan se vejdelens fra- og tilkmt. ved at venstreklikke på vejen (se nedenstående billede).

Du kan derved hente oplysninger om fra- og tilkmt. for de forskellige vejdele, og du bliver i stand til manuelt at tilføje yderligere strækninger i stedfæstelsesfanen. Dermed angiver du, at det pågældende vejarbejde forløber over flere strækninger.

Ved registrering af nyt vejarbejde laves der automatisk en kontrol af, om det nye arbejde konflikter med et andet registreret vejarbejde, så snart du venstreklikker på tasten Gem. Kontrollen er i forhold til, om der er fælles adm. stedfæstelse på nyt og eksisterende vej- arbejde. Hvis det er tilfældet, fremkommer der et advarselsvindue (se nedenstående).

Fra vinduet kan du enten vælge Fortryd eller Ok. Ved Fortryd kommer du tilbage til Opret Vejarbejder-vinduet. Ved Ok godkender du din vejarbejderregistrering på trods af konflikten.

Dataregistranten skal undersøge allerede inddateret vejarbejde nærmere for tidsperiode, af- mærkning og forventede trafikale gener og eventuelt tage fat i vejarbejdsansvarlig/projektleder inden endelig registrering af eget vejarbejde.
Begivenheder og arbejder på offentlige veje
Ved oprettelse af særlige begivenheder, f.eks. cykelløb og koncerter eller vejarbejder på offent- lige veje, skal de inddateres, hvis de vurderes at kunne medfører trafikgener på statsvejene.
En særlig begivenhed eller vejarbejder på offentlige veje oprettes jf. afsnit 5.1. Bemærk An- svarlig division og Type sættes til Øvrige.

For visning af særlige begivenheder eller arbejder på offentlige veje, f.eks. kommuneveje, fjer- nes "Vejdirektoratet" som Bestyrer under filter fanen.

Ved visning af begivenhed eller kommunevejarbejde i kortet sættes der flueben i Øvrige vejar- bejder under lag.

Stedfæstelse
Alle vejarbejder (bortset fra anlægsarbejder) skal stedfæstes administrativt, dvs. påføres infor- mation om Admvejnr., Vejdel, Frakmt., Tilkmt. og Retning. Ved online manuel ajourføring sker det typisk via geometrisk markering af vejarbejdet i kortet i form af en knæklinje, hvorved sy- stemet automatisk genererer en administrativ stedfæstelse.
Den oprindelige geometriske markering (knæklinje) gemmes ikke i systemet. Når vejarbejdet efterfølgende vises i kortet, sker det på grundlag af en geokodning af den administrative sted- fæstelse op mod vejens systemlinje.

Oplysninger om kommune, politikreds, tjenestested og vejtype er i ovenstående automatisk blevet påført vejarbejdet. Det sker både ved den geografiske og administrative stedfæstelse af vejarbejdet.
Ajourføring af eksisterende arbejder
Ajourføring af vejarbejder kan gøres for alle manuelt oprettede arbejder eller arbejder indlæst via Excel-import, der er gemt i vejarbejdermodulets register.
For at ajourføre oprettede vejarbejder skal du fremfinde vejarbejdet på kortet ved at zoome, søge eller panorere. Højreklik på vejarbejd-markeringen i kortet, og vælg "Vis/ajourfør vejarbejde" (som i nedenstående billede).

Der fremkommer et dialogvindue, hvori du kan ajourføre eksisterende oplysninger for vej- arbejdet (se nedenstående billede). Ajourføring kan f.eks. være motiveret af nedenstående årsager:
Ændring til vejarbejderinformation
Ændring af administrativ stedfæstelse som beskrevet i afsnit 5.1
Ændringer til status for arbejdet
Ændring af dato for planlagte eller igangværende arbejder for start- og slutdatoer.

Når ajourføring er udført, venstreklikkes på knappen Gem. Derved er ændringen til vej- arbejdet gemt i modulets register. Samtidig slår ændring til den geografiske stedfæstelse igennem på kortet.
Man sletter et vejarbejde ved at venstreklikke på knappen Slet. Sletningen inkluderer den geometriske stedfæstelse og administrative stedfæstelse.
For rådighedstilladelse vejarbejder er det muligt at højreklikke på arbejdet og vælge Vis/Ajourfør rådighedstilladelser for yderligere detaljer om vejarbejdet.

Rådighedstilladelsessagen åbnes i et nyt vindue (se nedenstående billede).

Fra rådighedstilladelsessagen kan du se alle oplysninger på den oprindelige sag, inkl. politi- godkendelsen, afmærkningsplaner, korrespondance med ansøger m.m. Det er ikke muligt at ændre i oplysninger på den godkendte tilladelse. For nærmere omkring rådighedstilladelses- sagen se brugervejledning for tilladelsesmodulet, der kan hentes på vejman.dk
Batchindlæsning af vejarbejder
Kapitlet mangler at blive beskrevet, da funktionaliteten endnu ikke er færdigudviklet. Informa- tik importerer i dag filerne ind i vejarbejderkortet.
Listevisning relateret til vejarbejder
Vejarbejdermodulet er i stand til at udlæse multiple vejarbejderinformationer på diverse para- metre til f.eks. Excel eller Word. Listevisning vejarbejder findes under drop-down-pilen ud for vejarbejder i menuvælgeren.

Der kan udskrives vejarbejderinformationer på baggrund af nedenstående parametre:
Status
Type
Ansvarlig division
Fra-dato og til-dato
Ansvarlig, dvs. vejarbejdsansvarlig/projektleder
Bruger
Vejnavn.
Du angiver de ønskede søgekriterier og venstreklikker på knappen Søg. Derved fremkommer en liste over de arbejder, der falder inden for de valgte parametre (se eksemplet i nedenstående billede).

Det er ikke muligt at foretage fritekstsøgning i listevisningen. Her anbefales i stedet, at du udlæ- ser til Excel eller Word og søger heri.
Fremfundne arbejder i listevisningen kan eksporteres i følgende nedenstående formater:
Microsoft Excel
Adobe PDF
Microsoft Word
Semikolonadskilt tekst
Pipe-adskilt tekst
XML.
Ved først at vælge eksporteringsformat og dernæst taste på knappen Eksporter udlæses de fremsøgte arbejderinformationer. Se eksemplet i nedenstående billede.

Det er i dag kun muligt at trække listevisning over vejarbejder, der ligger lagret i vejarbejder- modulets register, hvilket omfatter manuelt indtastede arbejder og Excel-importerede arbejder. Listevisningen inkluderer således ikke rådighedstilladelser og anlægsarbejder.