September 2024 (Opdatering til version 2.15)
vejman.dk er opdateret den 25. september 2024
Opdateringen består af større rettelser, samt fejlrettelser.
Hvis der er spørgsmål eller opstår problemer i forbindelse med opdateringen, er man velkommen til at kontakte vejman.dk supporten.
Vejman.dk – Basis
Nyt kortlag med hastighedsgrænser tematiseret efter den generelle hastighedsgrænse
PVDK-3763
Kortlaget benævnes ”Hastighedsgrænser (generel)” og placeres i lag hierarkiet i gruppen ”Stamdata” –> ”Hastighedsgrænser” efter kortlaget ”Hastighedsgrænser”:

Indførelse af vurderingsår i forbindelse med private fællesveje
PVDK-3856
Det er nu muligt at angive årstal for, hvornår der sidst er vurderet, om en privat fællesvej bør opklassificeres (til offentlig vej). Under ”Administrative oplysninger” er der kommet et nyt felt til angivelse af årstal:

Kortlaget viser ”Vurderingsår for private fællesveje” med følgende tematisering:

Kortlaget hedder ”Vurderingsår for private fællesveje”:

Det er også muligt at se en listevisning, og kortlaget stilles endvidere til rådighed i GeoCloud.
Se: https://vejman.scrollhelp.site/hjaelpecenter/geocloud#Geocloud-Geocloud-vejman-stamdataworkspace
Udfasning af felter med tværprofiloplysninger under administrative data
PVDK-3912
I forbindelse med Vis/ajourfør dialogen for de administrative data er der mulighed for at klikke af for midterrabat, fortov, cykelsti mv. Felterne kan bruges af de kommuner, der ikke anvender tværprofilregisteret. Felterne medførte nogle uhensigtsmæssige opdelinger af strækninger.
Desuden vises klikfelter med oplysninger hentet fra tværprofilregisteret (den højre kolonne nedenfor).

Fremadrettet er denne højre kolonne af klikfelter fjernet:

Fejl i forbindelse med kontrol af overlappende plader med samme udlægningsdato i belægningsarbejder registeret
PVDK-4138
Følgende er løst:
Ved oprettelse/ajourføring af nyt belægningsarbejde, hvor der bruges “ALLE” som vejside og/eller “Alle…” som tværprofilelement, vil det nu ikke være muligt at oprette, hvis der findes konflikter.
Ved ændring af eksisterende belægningsarbejde, er det nu igen muligt at oprette.
Strækninger uden kørebaner – hvad gælder for arealet – medtager ikke filter
PVDK-3845
“Hvad gælder for arealet” anvender nu igen filtre, der er angivet for de tændte lag.
Ændringsønsker til vejman.dk belægningsarbejder register
PVDK-3751
Ændringerne er beskrevet i det følgende, men der arbejdes også på at opdatere vejledningen til belægningsarbejder registeret - denne opdaterede vejledning, vil udkomme på et senere tidspunkt.
Indtastningsvinduet
Der er foretaget ændringer i indtastningsvinduet i belægningsarbejder registeret. Hovedparten af ændringerne er alene for VD brugere. Man kan som kommune vælge at udføre indtastningen som VD bruger.
Vælg om du er Kommune- eller VD-bruger
Som noget nyt skal du i indtastningsvinduet i belægningsarbejder registeret vælge, om du inddaterer som VD-bruger eller som kommunebruger.
Vælger du at inddatere som kommunebruger, vil du opleve begrænsede ændringer (se afsnit: Ændringer, der gælder alle brugere).
Vælger du at inddatere som VD-bruger, vil du opleve, at systemet hjælper dig med at afgøre, hvilke felter du skal udfylde hvornår (se afsnit: Ændringer, der gælder for VD-brugere). Som kommunebruger er det jf. nedenstående minimalt, hvad der opleves af ændringer. Ønsker du at bruge de udvidede ændringer, altså reglerne som er indført til VD brugere, kan du gøre det ved at sætte knappen over på VD. Se figur 1:

Figur 1: Indtastningsbilledet når det åbner. Ses af alle brugere, her kan skiftes mellem VD og Kommune bruger.
Ændringer der gælder alle brugere
Disse ændringer gælder, uanset om du indtaster som VD bruger eller som kommunebruger.
Farvekodede felter
Alle felter i indtastningsvinduet har nu fået en farve, der angiver om feltet er:
Obligatorisk at udfylde (Grøn)
Valgfrit at udfylde (Gul)
Ikke mulig at udfylde (Rød)
Nye felter
Indtastningsvinduet har fået to nye felter; 1) Afstrøning og 2) Fugemateriale
Feltet Afstrøning er et Ja/Nej-felt
Feltet Fugemateriale er et fritekstfelt
Udfasede felter
Feltet Modificeret kan ikke længere udfyldes. Historisk data i dette felt kan fortsat læses. Hvis en bitumen er modificeret, angives dette fremadrettet i feltet Bitumen. Her oprettes både modificerede og ikke modificerede bitumen typer.
Feltet Partielt (under stedfæstelse) kan ikke længere udfyldes. Historisk data i dette felt kan fortsat læses.
Datakontrol af felter
Feltet Udlægnings slutdato kan ikke længere gemmes med en dato, der ligger efter dags dato.
Feltet Afhjælpningsdato kan ikke længere gemmes med en dato, der ligger tidligere end datoen i feltet Udlægnings Slut Dato.
Hjælpetabellerne der ligger bag dropdown menuerne til felterne: Type, Bitumen, Stenmateriale og Kornkurve er alle blevet opdateret (gamle betegnelser der ikke benyttes længere er udfasede, og nye er oprettet). Inklusiv nye opdaterede omregningsfaktorer mellem mængde og tykkelse, til belægninger i slidlagskategorien.
Til belægninger af typen overfladebehandling (OB’er) er der indført en default tykkelse, når de vælges. Ønsker du at ændre tykkelsen til en anden end den foreslåede, kan du stadig det.
Ændringer der gælder VD brugere
Når du indtaster som VD bruger, vil der være flere felter end tidligere, der bliver obligatoriske at udfylde, alt efter hvilken type belægning, der vælges. Alle belægningerne er tilknyttet en Belægningskategori, som styrer, hvilke felter der er obligatoriske, hvilke der er valgfri, og hvilke der ikke er skrivbare.
Reglerne for de 9 forskellige belægningskategorier vises i skemaet figur 2:

Figur 2: Regler for obligatoriske, valgfrie og ikke skrivbare felter - afhængig af belægningskategori
Vejman.dk - Tilladelser
Det er muligt at bede VD-support om at slå automatisk færdigmelding af sager fra.
PVDK 1912
Man kan nu henvende sig til VD-support, og få slået automatisk færdigmelding af sager fra. på materiel sager og arrangementssager, herunder. Man finder linket til oprettelse af supportsager på forsiden af https://vejman.dk

Vær i den forbindelse opmærksom på at når funktionen er slået fra, skal ansøger selv færdigmelde sagerne på https://virk.dk

Konfliktkortet i tilladelsen har nu også Vis/ajourfør tilladelse.
PVDK-3874
På konfliktkortet er linket vis/ajourfør nu også tilgængeligt i infoboksen for OOV laget, så man kan få vist sagsdetaljer ved klik på kortet:

Funktion “Tilføj som vilkår” føjes til nyt konfliktkort
PVDK-4012
Udover vis/ajourfør føjes funktionen "Tilføj som vilkår" til det nye konfliktkort, så man som sagsbehandler kan tilføje sagen som et vilkår om koordinering.
Følgende er processen:
I infoboksen for konfliktlaget på stedfæstelseskortet er linket ”Tilføj som vilkår for koordinering” blevet tilføjet:


Ved klik på linket trækkes data ud om entreprenør, ROVnr. og andet, og der dannes en vilkårstekst (svarende til den vi danner, når en konflikt tilføjes som vilkår på vilkårsfanen), og det nye vilkår bliver tilføjet til den aktuelle sag. Funktionen virker kun, hvis der er tale om en sag, der kommer fra Tilladelser, og som brugeren har adgang til. Hvis ikke brugen har rettigheder til visning, vil tryk på linket ikke virke.
Overskrift ændres fra "Ajourføring af gravesag" til ”tilladelsesnummeret”.
PVDK-3876
Overskrift på fanen, hvor tilladelsen åbnes, ændres fra "Ajourføring af gravesag" til “Tilladelsesnr.”:

Dokumenter kan vedhæftes enkelte vilkår, så de sendes direkte til ansøger
PVDK-3871
Muligheden for at vedhæfte et dokument til det enkelte vilkår er tilføjet. Således at når man vedhæfter et dokument til et vilkår, sendes det direkte til den enkelte ansøger.
Dokumentet tilføjes helt enkelt ved at klikke på ”Vælg fil” under boksen med beskrivelsen af vilkåret under vilkårsfanen:

Dokumentet vil fremgå som en vedhæftning til det enkelte vilkår:

Udpegning direkte i stedfæstelses-dialogen
PVDK-3777
Det er nu muligt at pege på kortet i stedfæstelsesdialogen, og udpege en strækning ved simpelthen at klikke på kortet. Strækningen indtegnes ved at trykke en gang på det ønskede startpunkt og to gange for at afslutte indtegningen. Herefter tilføjes stedfæstelsen ved at trykke på “Godkend vej(e)”:


Tilgå data på sagen mens der arbejdes med stedfæstelser.
PVDK-3776
Det er nu muligt at tilgå data på sagen, mens der arbejdes med stedfæstelser.
Det er gjort ved at tilføje oplysninger om stedfæstelsen på stedfanen under det enkelte sted, som kan foldes ind og ud efter behov. Stedfæstelsen åbnes ikke længere i et popup vindue:

Medierelevans er ikke længere et obligatorisk felt ved afvisning.
PVDK-3722
Feltet medierelevans valideres nu ikke længere, hvis man afviser en sag, og sagen kan dermed afvises, selvom feltet medierelevans ikke er udfyldt.
Feltet valideres fortsat i forbindelse med godkendelse, så en sag kan ikke godkendes, medmindre feltet er udfyldt.
Feltet rejsetidsforlængelse er ikke længere relevant og er derfor fjernet.
PVDK-2708
Da feltet rejsetidsforlængelse på fanen trafikinformation ikke længere bliver brugt af omkringliggende systemer, er dette felt blevet fjernet.