September 2019 (Opdatering til version 2.5)
http://Vejman.dk er opdateret den 30. september 2019.
Der er tale om en opdatering, som omfatter mindre rettelser.
Hvis der er spørgsmål eller opstår problemer i forbindelse med opdateringen er man velkommen til at kontakte http://vejman.dk supporten.
Vejman.dk basis
Administrative oplysninger
Feltet "Medtag længde" udfyldes nu automatisk med Ja i vis/ajourfør dialogen
Referencesystemmodul
Udvælgelseslaget med GeoDK objekter (vejmidter og systemlinjer) opdateres nu med ændringer i GeoDK. Dog med et delay på op til 2-3 dage.
Når vi senere idriftsætter koblingen mellem Vejreferencedatabasen (VRD) og http://vejman.dk vil ændringer i GeoDK slå igennem i udvælgelseslaget indenfor normalt 10 minutter.
Simpelt spærretidsvejnet
Der var en fejl, som bevirkede at kortlaget ikke blev opfrisket i takt med ajourføringer af det simple spærretidsvejnet. Denne fejl er rettet.
Vejdirektoratets kortlag med stedfæstede oplysninger i ESDH (360)
Kortlagene er nu flyttet til lagstrukturen under gruppen Myndighed - VD esdh.
Vejmyndigheds specifik højrekliksmenu i kortmodulet
Der er lavet generel funktionalitet således, at højrekliksmenuen nu kan konfigureres af den enkelte vejmyndighed. Vejmyndigheden har mulighed for at indlægge links, som kun kan ses af brugere fra den pågældende vejmyndighed.
Konfigurering sker under Systemadministration under fanebladet Kort. Her er tilføjet valgmuligheden "Kortmenu".

Derefter kan vejmyndigheden vælge denne funktionalitet via højrekliksmenuen i kortmodulet

DDG gadefoto fra Cowi tilgængelig for Vejdirektoratets brugere
DDG gadefoto kan nu nås via højrekliksmenuen i kortmodulet

Rutemodulet udvidet med nyt kortlag med vinterruter fra Vinterman
Kortlaget er placeret i gruppen Stamdata - Ruter.

Tilretninger i belægningsarbejder vis/ajourfør dialog
Under fanen med Stedfæstelse er tilføjet en knap til brug for at vise eksisterende strækninger samt valg heraf.
<billede>
Der er tilføjet mulighed for at ajourføre feltet "Fredet for gravearb. til dato" under de administrative oplysninger.

Tilladelser
Nye tilladelses- og afvisningsblanketter
Det har været nødvendt at udskifte det værktøj, der danner de forskellige blanketter i http://vejman.dk . Du vil derfor se, at Tilladelser og Afvisninger ser anderledes ud på gravesager, materielsager, arrangementsager samt på sager af typen generel tilladelse på statsvej. Pdf’erne har fået et brush up og der er indlagt et kortudsnit, der viser de steder, der er søgt tilladelse til at råde over.
Lettere at besvare en besked
Der er tilføjet et besvar ikon i forbindelse med beskeder fra Ansøger. Klikker du på ikonet, kommer du direkte ind i skærmbilledet, hvor du kan svare ansøgeren og vedhæfte eventuelle filer:

Udvidelse af automatiseringsmulighederne
For at spare sagsbehandleren for klik samt tilføjelser af data, som systemet automatisk kan finde, har vi udvidet Lokaladministratorens muligheder. I stedet for hver gang at vælge, hvem der skal orienteres i forbindelse med den enkelte sag, kan lokaladministrator vælge, hvem der altid skal orienteres i forbindelse de forskellige tilstandsskift. Denne opsætning overføres til interessenter når sagen indlæses fra Broker.
Se under Systemadministrationsindstillingerne for Tilladelser:

Du kan selvfølgelig altid ændre den default valgte orientering på selve sagen.
Administration af tags
Det er gjort lettere for lokal administrator at vedligeholde tags. De kan nu ikke bare oprettes og slettes på Systemadministrationssiden, men også erstattes med et andet eller tagnavnet kan ændres. Samtidig kan lokal administrator se, hvor ofte et tag er anvendt (det tælles med hvis det er brugt i en regel):

Regler
Endelig er der i forbindelse med tags åbnet op for, at de kan påsættes automatisk ud fra tværprofilelementer på ansøgningen:

Under Brugerindstillinger kan du opsætte din egen Signatur:

Den tekst, du gemmer i feltet, vil automatisk blive lagt i enden af alle bemærkninger, du herefter skriver til ansøgeren. Den bliver også automatisk lagt på Tilladelsen og Afvisningen, medmindre du sletter den i forbindelse med tilstandsskiftet:

Læg mærke til at ved at godkende en ansøgning om forlængelse vil de tidligere bemærkning fra den oprindelige godkendelse samt eventuelle tilføjelser ved en tidligere godkendt forlængelse vises på sagen.
Så husk at rydde op i bemærkningerne.
På Tilladelses eller Afvisnings pdf’en vil autosignaturen stå i Bemærkningsfeltet:

Fordelen ved at benytte signaturen er, at ansøger altid kan se, hvem der skal kontaktes ligesom manden ude på vejen kan, hvis der skulle opstå problemer.
Når sagerne indlæses i http://vejman.dk , forsøger indlæsningsprogrammet nu automatisk at påsætte postnummer på de enkelte strækninger. Har I registreret spærretider på nogle af jeres strækninger, kan du nu hurtigt få indblik i, om der skulle være nogen for de strækninger, der er søgt på ved at klikke på ’Hent spærretider’:

Spærretiderne vises i et ugeskema:

Automatisering i forbindelse med tilladelser
I forbindelse med opsætning af felter omkring trafikudmelding anvender vi nu automatisering til at forudfylde felter om trafikgener og medierelevans. Hvis felterne er sat automatisk fremkommer et lille robot ikon. Værdi kan frit ændres hvorefter ikon forsvinder.

På sager af typen Råden over vejareal på statsvej har vi gennemført et pilotprojekt og implementeret det første Machine Learnings tiltag. Med udgangspunkt i den viden, vi har om, hvorfor Vejdirektoratets sagsbehandlere tidligere har valgt at markere et af felterne’ ’Trafikgener og medierelevans’, ’Medierelevans’ eller ’Ingen af delene’, har vi nu fået opsat en rutine, der gør dette automatisk i forbindelse med at sagen indlæses i http://vejman.dk . Det er i skærmbilledet markeret, at udfyldelsen er sket automatisk:
Kviksøgningen er udvidet med Telefon og Entreprenør

Interessentfanen på sagerne
Der er ændret lidt i, hvilke informationer der vises i header linjen. Hvor det før var CVR nummer vises nu Mobilnummer, så du ikke skal klikke for at åbne for yderligere oplysninger om interessent, hvis du har behov for hurtigt at komme i telefonisk kontakt med denne:
