GIS
Indholdsfortegnelse
Indledning
Dette dokument beskriver WFS og WMS i vejman.dk. WFS og WMS henvender sig til GIS brugere, der med denne service får adgang til vejman.dk data i lokale GIS systemer. Vejman.dk WFS/WMS er testet i forhold til GIS klienterne Mapinfo, Geomedia, Arcgis, Microstation og QGis. I denne version er udgangspunktet geoserver til distribution af wms og wfs data.
WMS generelt
En af de grundlæggende funktioner i WMS er request=getCapabilities. Med denne request kan man erhverve sig overblik over, hvilke funktioner vejman.dk tilbyder. Kald foretages således:
http://vmgeoserver.vd.dk/geoserver/VD/ows?service=WMS&version=1.1.0&request=GetCapabilities
WMS-servicen returnerer et xml-dokument med en formel beskrivelse af de muligheder, servicen tilbyder. Login parametre er ikke nødvendige ved dette request.
Angiv url’en i en browser, og se det returnerede indhold - alternativt tryk Ctrl og url og se, hvilke muligheder servicen tilbyder.
WMS i vejman.dk anvendes ved at kalde op mod vejman.dk servicen. Der returneres et bitmap kort i formatet png, der kan anvendes sammen med andre data.
Et eksempel på en url er:
Den første del af adressen: vmgeoserver.vd.dk/geoserver/wms?request=getmap angiver den service, der skal køres, her er det WMS i Vejman.dk.
Efterfølgende angives parametre (startende med ? og adskilt af &)
et lag uden signaturtabel ønskes (layers=vm_klassificering)
EPSG:25832 (UTM zone 32, Danmark incl. Bornholm) eller EPSG:25833 (UTM zone 33, Bornholm og evt. resten af DK)
dækkende et rektangel med UTM-zone32 eller zone33 -koordinater (bbox=432102.329,6188610.7,548778.671,6257446.3)
med skærmstørrelse (width=678&height=400)
format=image/png format output leveres i.
Udover standard WMS/WFS parametre er der nogle udvidede muligheder i forhold til mulige parametre, der kan anvendes.
&typeName=VD:vma_admdata (afgrænser i forhold til pakke vma_admdata)
&viewparams=Authority:621 (afgrænser søgning til bestyrer 621)
Ovenstående kan anvendes både i relation til WMS og WFS.
WFS generelt
En af de grundlæggende funktioner i WMS er request=getcapabilities. Med denne request kan
man erhverve sig et overblik over, hvilke funktioner vejman.dk tilbyder. Kald foretages således:
http://vmgeoserver.vd.dk/geoserver/VD/ows?service=WFS&version=1.1.0&request=GetCapabilities
Mange GIS systemer anvender denne request til at integrere op mod en WFS server. I vejman.dk WFS servicen har vi udvidet mulighederne for at filtrere data, der udtrækkes via WFS. Hvis man blot bruger ovenstående url, udtrækkes normalt data uden anden filtrering end geografisk afgrænsning.
WMS/WFS eksterne kald i forskellige formater
En af de grundlæggende funktioner i WMS/WFS er at hente data ud via disse services i det format man ønsker. Ofte er det sådan at man ønsker at hente data ud ved natlige kørsler, som så lagres lokalt og anvendes i lokale systemer. Man kan dels gøre dette ved generel anvendelse af WMS/WFS kald, men man kan også gøre det via direkte kald af en services. Den sidste løsning har den fordel, at man kan kalde services og filtrere på bestyrer, hvilket betyder, at udtrækket gennemføres hurtigt.
Kaldet skal gennemføres via et scripting program: I eksemplet anvender vi programmet curl (call url), men andre programmer kan også anvendes
curl "http://vmgeoserver.vd.dk/geoserver/VD/ows?service=WFS&version=1.0.0&request=GetFeature&typeName=VD:vm_mapinet&outputFormat=SHAPE-ZIP&viewparams=authority:bestyrernr" >vm_xxx.zip
&typeName=VD:vm_mapinet
Det aktuelle udtræks navn anvendes. Liste overudtræksmuligheder fås ved at
Køre: http://vmgeoserver.vd.dk/geoserver/wms?request=GetCapabilities
&outputFormat=SHAPE-ZIP
Der kan udtrækkes i følgende formater:
&viewparams=authority:bestyrernr
Bestyrernr erstattes af aktuelle bestyrer nr.
I eksemplet leveres resultatet som en zippet fil, der kan udpakkes og anvendes.
Vi anbefaler denne løsning til udtræk, der gennemføres ofte, og som natlige kørsler da denne løsning er mest stabil og hurtig.
Qgis
Qgis er et gratis gis program. Det kan hentes på: QGIS.
Efter at Qgis er installeret, bør du hente https://plugins.qgis.org/plugins/Dataforsyningen/ Med dette plugin, får du installeret de fleste kort fra Dataforsygningen. Der en opsætningsvejledning her https://cdn.dataforsyningen.dk/qgis/Vejledning_Dataforsyningsplugin_til_QGIS.pdf
Hvis man har problemer med at hente lag ind i QGIS, kan man sætte maks-version på forbindelsen til 1.0.

Nogle lag understøtter ikke højere versioner.