September 2021 (Opdatering til version 2.9)
http://Vejman.dk er opdateret den 21. september 2021
Opdateringen består af større rettelser, samt fejlrettelse.
Hvis der er spørgsmål eller opstår problemer i forbindelse med opdateringen er man velkommen til at kontakte http://vejman.dk supporten.
Vejman.dk basis
Referencesystemmodul - Ajourføring af systemlinje
Der er løst fejl, som opstår når man vil ajourføre systemlinjen. Og ser er rette fejl i vejreferencedatabasen (VRD), det opstod i nogle særtilfælde.
Arealer og Udstyr
Der er tilføjet flere nye EQA-typer og legenden er blevet sorteret alfabetisk.
Baggrundskort og andre lag fra kortforsyningen, flyttet til datafordeleren
Efter at baggrundskort og diverse andre lag, er blevet flyttet fra kortforsyningen, til datafordeleren, er urler blevet opdateret på disse. Da det er den enkelte kommunes bruger hos datafordeleren, som skal anvendes, skal det gøres lokalt. Der ligger en vejledning til rette disse urler, under: http://www.vejman.dk/DA/support/brugervejledninger/Sider/Brugervejledninger.aspx
Flytning af krydsuheld
Der er nu mulighed for at flytte ældre stedfæstede krydsuheld til et kryds, efter der er sket ændringer i referencesystemet – fx at et kryds er blevet flyttet. Tidligere har det ikke været muligt at flytte uheld, hvis de har været mere end 5 år gamle.
Det er brugere med brugerprofil Uheldsstedfæster, som har fået denne nye rettighed. Uheldsstedfæsteren har selvfølgelig fortsat mulighed for at rette stedfæstelsen for uheld der er yngre end 5 år.
Følgende forudsætninger skal være opfyldt for at det er muligt at flytte uheld, som ældre end 5 år:
•Det skal være markeret som et krydsuheld.
•Uheldet skal have en aktuel stedfæstelse.
•Det er ikke muligt at flytte uheldet til en administrativ stedfæstelse, som tilhører en anden vejmyndigheds vejnet.
•Uheldet kan højst flyttes 20 meter fra den oprindelige placering udregnet som geometrisk længde.
Der er indført et nyt kortlag Uheld-kryds-fejlplaceret, der viser krydsuheld som ikke er placeret i kryds. Kortlaget kan bruges som udgangspunkt ifm. flytning af fejlplacerede krydsuheld.

I tilfælde af, at uheldsstedfæsteren ønsker at flytte et krydsuheld til et kryds, der ligger i en større afstand end 20 meter, så sendes en anmodning til Vejdirektoratet. I så tilfælde sendes en mail til Vejdirektoratet med oplysninger om uheldsid på det pågældende uheld, angivelse af vej1 og vej2 samt km/m. Vejdirektoratet tager derefter stilling til de ønskede flytninger.
Afhængig af hvilket Vejdirektorat Område kommunen tilhører sendes mailen til:
VD Område Nord kontaktes Mogens Feddern på mail mof@vd.dk
VD Område Syd kontaktes Hans-Arne Lauridsen på mail hala@vd.dk
VD Område Øst kontaktes Carsten Bo Andersen på mail cba@vd.dk
I øvrigt henvises til Vejledningen om flytning af kryds:
http://www.vejman.dk/DA/support/brugervejledninger/Sider/Brugervejledninger.aspx
Tilladelser og Råden over vej
Kommunegrænser på kort i ROV
Det er nu blevet muligt at se kommunegrænser på som lag stedfærstelseskortet i ROV. Funktionen er tilgængelig i alle ansøgningstyper der benytter stedfærstelse.

Obligatorisk at angive tidsrum på ved valg af ’Specifikt tidsrum’
Ved oprettelse af en ansøgning om Rådighedstilladelse på statsvej er det nu blevet obligatorisk at markere det specifikke tidsinterval i skemaet, hvis der under ’Råderum’ vælges ’Specifikt tidsrum’.
Obligatorisk at angive vejarbejdsansvarlig på rådighedstilladelse på statsvej
Det er nu blevet obligatorisk at en interessent på en rådighedstilladelse på statsvej skal have rollen ’Vejarbejdsansvarlig’, samt dennes email skal være angivet, før det er muligt at godkende sagen.
Mulighed for at gå Google Street View via kort i ROV
Det er blevet muligt at gå direkte til Google Street View via udpegningskortene i ROV. Det fungerer ved, at man vælger ’Vis Streetview’ i menuen på kortet, og derefter klikker på det sted i kortet man gerne vil se. Herved åbnes Google Street View i en ny fane på den nøjagtige lokation.
Funktionalitet er tilgængelig for Graveansøgninger, Rådighedstilladelse på statsvej, Cykel- og Motionsløb, Materieltilladelse samt Arrangementtilladelse

Kommentar til filer og billeder i http://Vejman.dk sagsbehandling
Når der lægges filer eller billeder ved en sag i http://Vejman.dk sagsbehandling, er det nu blevet muligt at skrive en kommentar til filen eller billedet. Når filen lægges ved, kan man under fanen ’Dokumenter’ trykke på blyanten under ’Kommentar’ og skrive en kommentar.
Laget ’Igangværende’ i Efter- og Tilsynsappen er udvidet
Laget kan nu også vise sager i status ’Retablering afvist’ og ’Garantieftersyn afvist’ hvis de har en fremtidig frist for fornyet retablering.
Se kort i fuld skærm i ROV
Det er nu blevet muligt at se kortene i ROV i fuld skærm. Dette gøres ved at trykke på pilene i højre hjørne af kortet.

Muligt at rette i gemte opsætninger af sagsoversigter i http://vejman.dk sagsbehandling
Det er nu blevet muligt at rette i gemte opsætninger af sagsoversigter i http://vejman.dk sagsbehandling. Dette gøres ved at lave sin opsætning som man ønsker den og trykke ’Gem’. Herved får man mulighed for enten at overskrive en eksisterende opsætning eller gemme opsætning som ny.

Udførelsesmetode tilføjet til ’Myndighedens definition af regler’ i Vejman
Valgmuligheden ’Udførelsesmetode’ er blevet tilføjet til ’Myndighedens definition af regler’ i systemadministrationen i Vejman.

Mulighed for at tilføje flere vilkår ad gangen
Det er blevet muligt at tilføje flere vilkår ad gangen til en sag. Dette er lavet fordi sagsbehandlere ofte har brug for at tilføje en række vilkår til en sag, hvilket nu kan gøres i én arbejdsgang. Når man trykker ’Tilføj nyt’ får man derfor en pop-up med alle vilkår, hvor man kan hakke dem af man ønsker at tilføje.

Flere oplysninger på Rådighedssager i Eftersyn- og Tilsynsappen
Der er nu flere oplysninger på Rådighedssager i Eftersyn- og Tilsynsappen. Konkret vil man på sagen kunne se sagsnummer og status i det lille view når der klikkes på sagen i kortet.

Fanen ’SMS Log’ omdøbt i Eftersyn- og Tilsynsappen
På Rådighedssager i Eftersyn- og Tilsynsappen er fanen ’SMS Log’ blevet omdøbt til ’Log’.
Særtransporter
Vejdirektoratet har overtaget behandling af særtransportansøgninger fra Rigspolitiet pr. 1/10-2021. Dette betyder at der i http://vejman.dk sagsbehandling nu vil fremgå en ny sagstype; ’Særtransporter’. Alle ansøgninger behandles af Vejdirektoratets sagsbehandlere.
Fejlrettelser
’Vælg veje i område’ fejlede ved dobbeltklik
En fejl er rettet som bevirkede, at ’Vælg veje i område’ i ROV kortene fejlede hvis man dobbeltklikkede ved tegning af området.
Geometrier vises ikke på http://vejman.dk kort
En fejl er rettet som bevirkede, at nogle geometrier ikke blev vist på http://vejman.dk kortet efter de var blevet rettet i http://Vejman.dk .
Politiblanket fejler
En fejl er rettet som bevirkede, at dannelse af politiblanket nogle gange fejlede.
Tilladelseskladde fejler
En fejl er rettet som bevirkede, at dannelse af tilladelseskladde nogle gange fejlede for Cykel og Motionsløbstilladelser.
Ortofoto baggrundskort i Eftersyn- og Tilsynsapp fejler
En fejl er rettet som bevirkede, at baggrundskortet Ortofoto ikke virkede.
Kategori bliver vist forkert i Eftersyn- og Tilsynsapp
En fejl er rettet som bevirkede, at de dokumenter der har en kategori fik vist kategorien forkert.
Fejl hvis flere områder markeres med overlap i ROV kortene
En fejl er rettet som bevirkede, at tegning af områder som overlappede i ROV kortene fejlede.