Skip to main content
Skip table of contents

September 2018 (Opdatering til version 2.3)

http://Vejman.dk er den 18. september 2018 opdateret. Der er tale om en opdatering, som omfatter mindre rettelser.

Hvis der er spørgsmål eller opstår problemer i forbindelse med opdateringen er man velkommen til at kontakte http://vejman.dk supporten.

Ny datagruppe: Spærretider

Der er indført en ny datagruppe til brug for registrering af vejnet med spærretider. Dvs. tidsintervaller hvor der er restriktioner i forhold til afvikling af vejarbejder og arrangementer.  

 

Der findes 2 muligheder at registrere spærretider på. Vejmyndigheden vælger selv, hvilken der skal anvendes:

Simpelt spærretidsvejnet

Det simple spærretidsvejnet handler om at registrere på hvilke dele af vejnettet ,der gælder spærretidsrestriktioner. Der tages ikke hensyn til vejside eller til ugedage. Mange kommuner vil formentlig kunne nøjes med at registrere et simpelt spærretidsvejnet.

Spærretider opdelt på vejside og ugedage

Her er der mulighed for at registrere på hvilke dele af vejnettet (opdelt på vejsider), der gælder spærretidsrestriktioner med angivelse af konkrete spærretidsintervaller afhængigt af ugedage. Vejdirektoratet har behov for at registrere spærretider opdelt på vejsider og ugedage. Oplysninger for statsveje fra 2018 spærretidsfortegnelsen er overført til http://vejman.dk . Funktionaliteten kan også anvendes af kommuner, men umiddelbart synes der ikke at være behov herfor.

Du finder modulet med spærretider i kortmodulets laghierarki under Stamdata.

clip0822

 

Oplysninger om spærretider bruges desuden i forbindelse med ansøgninger om råden over vejareal på http://rov.vd.dk . Her bliver muligt efter næste opdatering at se og tage højde for eventuelle spærretids restriktioner på de strækninger, som vejarbejdet/arrangementet berører.

Tilladelser

Omlægning af søgninger til siden Opsætning og Sagsoversigt

Vi har længe arbejdet på at udfase siden Søgning og erstatte den med tilsvarende søgemuligheder på siden Opsætning. Fordelene ved dette er, at resultatet vises meget hurtigere, og at du har mulighed for selv at vælge hvilke data, der skal vises for sagerne.

I den nye version har vi indlagt en knap under Sagsoversigten, hvormed du kan eksportere de viste data til Excel.

Det er ikke længere nødvendigt at udfylde begge datofelter, ved datoafgrænsninger på siden Opsætning. Indtaster du for eksempel kun en Fra dato for oprettelsestidspunkt, vil du få vist alle sager, som er oprettet efter denne dato.

Som næstsidste led i udfasningen af siden Søgning, har vi i forbindelse med denne release fjernet siden. Skulle du mod forventet have brug for en søgning fra siden, som du ikke kan udføre via siden Opsætning, kan du bede din lokaladministrator om at gøre siden tilgængelig. Det gør lokaladministratoren i Systemadministrationen under Tilladelser. Samtidig skal du lave en indberetning til os på, hvilke afgrænsningsmulighed du mangler, så vi kan få dem lagt ind på siden Opsætning.

clip0837

Nye værdier i hjælperegistre

Vi har tilføjet følgende nye dokumentkategori

clip0823

I forhold til gravesager har vi desuden tilføjet følgende nye udførelsesmetoder

clip0830

Når vi opdaterer http://rov.vd.dk i oktober, vil ansøgerne også kunne vælge både den nye dokumentkategori samt de nye udførelsesmetoder, når ansøgningerne oprettes.

Ændring af gældende dokumenter i forbindelse med godkendelse af ændringsanmodning

Når en ændringsansøgning godkendes fjernes "Gældende" flaget nu på alle eksisterende tilladelser på sagen, og den nye tilladelse markeres som gældende.

Sorteringsvalg på sagsoversigten huskes

Når du gemmer en opsætning af Sagsoversigten, huskes dine valg af sortering af kolonnerne.

Kopier funktion på manuelt oprettede sager

Vi har tilføjet en kopierfunktion på manuelt oprettede sager, således at genbrug bliver lettere. Kopier funktionen er indlagt i handlingsrammen på de manuelle sager:

clip0825

Overdragelse af sag til anden myndighed

Fra tid til anden opstår der behov for at overdrage sager fra én myndighed til en anden, som følge af at ejerskab af den strækning sagen vedrører ændrer sig.

Typisk er der tale om færdigmeldte sager. Til dette har vi tilføjet en knap i handlingsrammen på alle godkendte sager:

clip0836

Ved klik på knappen får sagsbehandleren mulighed for at vælge den vejmyndighed stedfæstelsen falder inden for, såfremt det er en vejmyndighed, der benytter http://vejman.dk .

En sagsbehandler i en kommune kan overføre sager til Vejdirektoratet, mens Vejdirektoratets sagsbehandlere kan overføre til den/de kommuner som stederne/vejene ligger i. Sagsbehandleren har desuden mulighed for at skrive en valgfri bemærkning.

Når sagsbehandleren godkender handlingen, ændres sagens myndighedsreference på Application Broker (og dermed i ansøgers system) samt i http://vejman.dk . I http://vejman.dk får sagen nyt tilladelsesnummer tilpasset den modtagende myndighed, da disse kun er unikke indenfor en given myndighed. Sagens aktuelle sagsbehandler blankes, og alle tags myndigheden måtte have knyttet til sagen fjernes.

Sagen er derefter synlig i den modtagende myndigheds sagsoversigt i http://vejman.dk med samme tilstand, som den havde før overdragelsen. Udover de nævnte oplysninger der slettes (aktuel sagsbehandler og tags), har den modtagende myndighed adgang til alle data, som den overdragende myndighed måtte have registreret på sagen samt alle oplysninger fra ansøger.

Dette inkluderer - med mindre sagsbehandleren der overdrager sagen vælger andet - interne bemærkninger og dokumenter. (OBS. Disse kan jo slettes før en overførsel)

Ny mobilløsningen betyder visning af nye data for råden over vejareal på statsveje

I den nye eftersynsløsning, som efter planen releases i eftråret  2018 , vil det være muligt for vejmyndighedens tilsyn at oprette noter direkte på vejen, uden at der er en rådghedsag registreret.  For at se noterne i http://vejman.dk skal du på siden Opsætning sætte flueben i feltet Noter:

clip0833

På  "Råden over vej på Statsveje" sagerne er der desuden tilføjet en ny Fane betegnet Tilsyn, hvoraf udført tilsyn fremgår.

clip0834

Vil du have synliggjort om der er lavet tilsyn på "Råden over vej på Statsveje" sagerne i Sagsoversigten, skal du sætte flueben i feltet Antal tilsyn på siden Opsætning:

clip0835

Ny Råden Over Vejareal til oktober

Vi er ved at lægge sidste hånd på udviklingen af næste version af ansøgningsportalen http://rov.vd.dk , som skal releases i oktober. I den nye version vil ansøgerne som følge af Persondataforordningen (jf. General Data Protection Regulation) kunne fravælge visning af personlige oplysninger (navn, telefon og mail)  på Vejdirektoratets Overblikskort ( http://oov.vd.dk/OOV-kort/ ) samt i kortene på http://rov.vd.dk .

I forbindelse med releasen af http://rov.vd.dk kan vi desuden sætte sagsversionen op, hvorefter nye sager med sagsversion 3.11 vil være udvidet med følgende funktioner:

•ROVa (råden over vejareal arrangementsager): Der vil blive sendt en mail til den myndighedspostkasse, som modtager notificeringer vedrørende ansøgninger, når sagen når slutdatoen. Sagen færdigmeldes automatisk, og det er herefter sagsbehandleren, der aktivt skal gå ind og arkivere sagen.

•ROVgt (råden over vejareal gravesager): Det vil være muligt at forny garantiperioden på sagen, hvis garantieftersynet har ført til en afvisning. Det vil desuden være muligt for ansøger at anmode om ændringer, som ikke vedrører en ændring af start og/eller slut tidspunkt. Dette vil dog kræve, at ansøgeren skriver en bemærkning samt vedhæfter en fil.

•ROVm (råden over vejareal materiel): Ansøger vil kunne tilføje en bemærkning ved færdigmeldingen, som de kan på de andre ansøgningstyper. Desuden vil der blive sendt en mail til den myndighedspostkasse, som modtager notificeringer vedrørende ansøgninger, når sagen når slutdatoen og sagen færdigmeldes automatisk, eller ansøger selv færdigmelder. Det er herefter sagsbehandleren, der aktivt skal gå ind og arkivere sagen.

•ROVvd (råden over vejareal på statsveje): Der indføres et skoleskema til registrering af tidspunkter for, hvornår der arbejdes på vejen og Vejdirektoratets spærretider, vil indgå i visningen.

 

Ovennævnte udvidelser vil først gælde for sager fra TDC, når TDC har opgraderet GAS til at kunne håndtere sager i version 3.11.

Vejman Basis

Nyt wfs/wms lag med tilladelser

I forbindelse med udtræk af tilladelser via wfs/wms har der i nogle GIS systemer været problemer med at få laget til at virke. I denne version af http://vejman.dk har vi etableret et alternativt lag med tilladelser som virker mere stabilt i gis-systemer og som performer bedre. Du kan læse mere om laget og adgang til laget under Teknisk - webtjenester incl. WMS/WFS - Geocloud.

Datavalidering i kommuner

Med henblik på at tilbyde funktioner til kvalitetsvurdering af data har http://vejman.dk udviklingsgruppen i samarbejde med http://vejman.dk supporter arbejdet på at udarbejde udtræk der kan anvendes til at kvalitetsvurdere data.

I første omgang er der etableret 4 udtræk som den enkelte kommune kan anvende. Dokumentation om udtræk finder man i denne dokumentation under Teknisk - Data validering i Kommuner.

JavaScript errors detected

Please note, these errors can depend on your browser setup.

If this problem persists, please contact our support.