Arealet af et tværprofilelement kan registreres på forskellige måder ved vejstart og slut:
Registrering med kiler. Benyttes hvis bredden varierer kontinuert over en strækning.
Her sættes vejbredden til 0 fra vejmidte tilstødende vej til fysisk start af vejen. (Ældre veje kan være registreret med justeringsarealer i stedet for kiler). Metoden anbefales da det vil kunne vises bedst grafisk og derved ingen tvivl om hvor vejens grænsedragningsaftaler starter (Drift, vejbestyrelser mm)
|
Fra 0,000 til 0,005 ingen tværprofiler (bredde = 0) (blå område). Fra 0,005 til 0,008 tværprofil med kile (rød område) Fra 0,008 til slut alm tværprofil. |
Registrering med gennemsnitlig bredde. Her sættes vejbredden fra vejmidte tilstødende vej til fysisk start af vejen til sen samme som vejen fortsætter i. vejtilslutning.
Der bør træffes valg om, hvilken af ovenstående modeller, der anvendes fremadrettet i vejmyndighden. Det er især for vejmyndigheder med funktionskontrakter og lignende, at det er vigtigt med en ensartet registrering, da det kan have betydning for grænsedragningen mellem to entreprenører.
Der skal træffes valg om, hvilke tværprofilelementer, der ønskes registreret og med hvilken detaljeringsgrad. Anbefalet minimum er vist med blåt.
Hvis der generelt kun registreres kørebane kan man i administrative oplysninger vinge elementerne ”midterrabat”, ”fortov”, ”cykelsti”, ”sti” og ”cykelbane” af i Administrative data, faneblad ”klassificeringer” efter behov.
Veje på land: Som skal minimum Rabat + kørebane registreres. Kan suppleres med f.eks. afvanding (trug/grøfter/skråninger m.m.)
Veje i by: Tværprofil registreres fra skel til skel.
Som minimum skal følgende registreres: Rabat + cykelbaner, buslommer, P-baner (funktioner) m.m. kantsten + fortov + kantsten + cykelsti + kantsten + kørespor + midterhelle inkl. kantsten + eventuelle skillerabatter/skilleheller.
Stier i eget tracé: Tværprofil registreres fra skel til skel. Rabat + sti(er) (med funktioner som f.eks. gangsti eller cykelsti) + eventuelle skillerabatter mm..
Offentlige arealer: Arealet opmåles på kort og der beregnes en fiktiv bredde i forhold til længden på den eller de indlagte systemlinjer afhængig af pladsens udformning.
Tværprofilelementer registreres bl.a. af hensyn til anden drift og vedligehold end asfalt. F.eks. anvendes kantstensregistrering som oplysning om, hvor der skal fejes. Heller, hvor der skal slås græs eller ukrudtsbrændes. Data kan også bruges til udtræk og analyser af næsten hvad som helst der er registreret og anvendes på tværs af platforme som http://vejman.dk , regneark og GIS. I forbindelse med trafiksikkerhed kan man skabe overblik over f.eks. krydsningsheller, manøvrebare skråninger, afstand til bløde trafikanter osv.. Rabatregistrering anvendes til overblik over arealer til rabatklipning.