Tværprofil

Indholdsfortegnelse

Udgave 0.5

Indledning

Vejledningen indeholder en introduktion til tværprofilmodellen i vejman.dk samt vejledning til brug i forbindelse med online ajourføring af tværprofiloplysninger.

Online ajourføringsapplikationen understøtter den i dag mest almindelige indmålingssituation. Nemlig indmåling af hele tværprofilet over en strækning, og man tager stilling til situationen i ét punkt ad gangen (og ikke en strækning ad gangen):

• Ændringer i tværprofilet består oftest i indmåling af en ny vej, eller ny indmåling efter ombygning af en vejstrækning fx i forbindelse med et kryds.

• Tværprofildata er strækningsdata af natur, men i forbindelse med ajourføring, lægger indmålingsmetoden op til, at man registrerer data i et punkt ad gangen, hvilket applikationen understøtter.

Den 1. version af ajourføringsapplikationen er derimod ikke decideret velegnet til ajourføring af ét enkelt tværprofilelement på en længere strækning, fx ajourføring af en ny cykelsti på en hel vej.

Tværprofilmodellen i vejman.dk

De overordnede krav til tværprofilmodellen er:

• Modellen skal være let forståelig.

• Modellen skal opfattes som værende fleksibel. Dvs. skal kunne anvendes af vejbestyrer med forskellige behov vedr. detaljering.

• Det skal være nemt at ajourføre data – modellen skal understøtte effektive indmålingsmetoder.

• Tværprofilregistret skal understøtte almen drift mht. mulighed for mængdeopgørelser til brug ved udbud.

• Tværprofilregistret skal understøtte almen drift mht. dokumentation og tegninger til brug i arbejdssituationen.

• Tværprofilregistret skal understøtte spororienteret belægningsvedligeholdelse

I den valgte tværprofilmodel i vejman.dk er der derfor lagt særlig vægt på muligheder for:

• At registrere tværprofilelementer udenfor kronekant.

• At registrere kiler på alle tværprofilelementer og beregne arealet præcist.

• At registrere særskilte kørespor, hvilket er forudsætning for spororienteret belægningsvedligehold.

• At kvalitetssikre tværprofildata vha. en langsgående plantegning.

Den valgte model lægger op til stor fleksibilitet i forbindelse med registrering af tværprofiloplysninger. Vejbestyrelsen bør på forhånd beslutte sig for, hvilket niveau man ønsker at anlægge i forbindelse med registrering af tværprofiloplysninger. Dette må primært være en afvejning af anvendelsesbehov og økonomi. Muligheden er der for at registrere tværprofilet meget detaljeret, men jo større detaljeringsgrad, jo dyrere er det også at foretage indmålingen. I bilag 5 er nævnt nogle overvejelser, som den enkelte vejbestyrelse bør foretage.

Langsgående tværprofilelementer

Et langsgående tværprofilelement er defineret ved, at det indgår i vejens geometriske udformning, at det er knyttet til en strækning, samt at det har en bredde. Udstyr, autoværn, hegn mv. indgår ikke i tværprofilregistret.

Tværprofilelementerne er inddelt i tværprofilelementtyper, hvilket fremgår af bilag 1.

For tværprofilelementtypen kørespor gælder, at man bruger det specielle tværprofilelement ”Kørebane”, såfremt man ikke ønsker at registrere enkelte kørespor, men blot et kørebaneareal.

Benævnelser af kørespor fremgår af bilag 2.

Navngivning af tværprofilelementer tager udgangspunkt i, at man ser på tværprofilelementet fra kørebanearealet.

Justeringsarealer

Justeringsarealer er til brug for justering af mængdeopgørelser. I modsætning til de langsgående tværprofilelementer registreres et justeringsareal knyttet til et punkt.

Justeringsarealer anvendes typisk i de situationer, hvor man af praktiske årsager ikke ønsker at registrere et tværprofilelement eller en del af et tværprofilelement som et langsgående areal, men blot som en punktoplysning med angivelse af et areal (eller for kantstens vedkommende et antal løbende meter). Det objekt der er årsag til justeringsarealet har ofte en kompliceret geometrisk udformning, og har i længdedimensionen en kort udstrækning.

Til hvert justeringsareal knyttes en årsagstype, der angiver årsagen til, at der oprettes et justeringsareal. Det kan fx skyldes tilstedeværelsen af en helle (årsagstype Helle) eller at arealet af et langsgående tværprofilelement ønskes justeret, fx fordi det har en varierende bredde (årsagstype Arealjustering). Det er vigtigt at bemærke, at et justeringsareal ikke nødvendigvis repræsenterer et objekt i sig selv, hvilket fremgår af eksempler nedenfor.

Der er muligheder for at bruge justeringsarealer på mange forskellige måder. Det er op til den enkelte vejbestyrelse at fastlægge sin egen måde. I bilag 4 er angivet eksempler på, hvad der kan defineres som justeringsarealer.

Vejside

Vejsidebegrebet i forbindelse med tværprofiloplysninger er lidt anderledes end i forhold til VIS og VEJMAN Classic.

Vejside kan være Højre, Venstre og Midt.

Værdierne Højre og Venstre er set i forhold til kilometreringsretningen.

Midt vejside anvendes i forbindelse med tværprofilelementer, der ikke naturligt hører til enten Højre eller Venstre vejside. Normalt vil Midt vejside kun anvendes for:

• en kørebane (et kørebaneareal, hvor trafikken kan forløbe i begge kørselsretninger) eller

• en midterrabat

Der kan kun være højst ét tværprofilelement i midt vejsiden.

Kiler

Et langsgående tværprofilelement kan kile, hvilket vil sige, at bredden varierer kontinuert over en strækning. Kiler gør det muligt, at registrere sit tværprofil mere virkelighedsnært, så arealberegninger bliver mere præcise, og data kan præsenteres mere troværdigt på en plantegning.

Alle tværprofilelementer kan kile i vejman.dk, men det er helt frivilligt, om man vil gøre brug af muligheden for at registrere kiler. Ofte vil en vejbestyrelse vælge at registrere kiler på enkelte tværprofilelementer, fx midterrabat og kørebanearealer. Man skal være opmærksom på, at registrering af kiler vil medføre et øget tidsforbrug til indmåling.

Brugen af kiler medfører, at der optræder både en startbredde og en slutbredde. De angiver bredden i henholdsvis startpunkt og slutpunkt for den aktuelle strækning. Hvis man ikke bruger kiler, vil de to bredder altid være ens.

Ordliste

Valg af vejnet

Valg af vejnet er delt i 2 dele.

1: Vælg vej

Her anføres den fysiske (geografiske) afgrænsning af søgningen til en eller flere veje, f.eks. ved angivelse af administrativt vejnummer. Fremsøgning startes ved at trykke på knappen ”Søg”.

2: Vælg strækning

I dette vindue præsenteres de fysisk sammenhængende strækninger, der er resultatet af søgningen nævnt ovenfor. Her markerer man den strækning, man ønsker at ajourføre tværprofildata for.

NB. Tværprofildata kan være meget detaljerede/omfangsrige. Af hensyn til svartiden ved fremsøgning samt tiden til at lave plantegning, så bør man som tommelfingerregel begrænse sit udtræk således, at den fremsøgte strækning er på under 50 km.

Ved tryk på knappen ”Vælg” fremsøges tværprofildata for den valgte strækning. Data præsenteres i et ajourføringsvindue nedenfor. Ajourføringsskærmbilledet omfatter 3 faneblade: Tværprofil, Justeringsarealer og Kryds.

Ajourføring af langsgående tværprofilelementer

I fanebladet Tværprofil vises eksisterende tværprofilelementer på den første delstrækning.

Kolonner:

Funktionstaster:

	Knapper til at bladre mellem delstrækninger. Enkelt pil springer til næste/forrige delstrækning. Dobbeltpil springer til sidste/første delstrækning.
	Plantegning (beskrevet i et senere afsnit).
	PDF udskrift (beskrevet i et senere afsnit).
	Data gemmes i vejman.dk databasen. Man bestemmer selv med hvilket interval, man ønsker at gemme. Der udføres kontroller inden data gemmes, og for tværprofilelementer der kiler, indsættes automatisk bredder i slutpunkter.
	Nyt delepunkt oprettes. Kilometrering angives af brugeren i særskilt vindue. Samtlige tværprofilelementer med data kopieres til det nye delepunkt.
	Det aktuelle delepunkt nedlægges. Data på strækningen før delepunktet kommer også til at gælde for strækningen efter delepunktet (indtil det næste delepunkt).
	Normalprofil vælges eller fravælges.
	Tryk på blyanten gør det muligt at ajourføre det pågældende tværprofilelement.
	Tværprofilelementet slettes fra delepunktet.
	Nyt tværprofilelement indsættes i det aktuelle delepunkt. Man vælger først tværprofilelementtype, dernæst tværprofilelement og til slut vejside. Vejside midt kan kun vælges for følgende tværprofilelementer: Midterrabat og Kørebane. Og der kan højst være ét tværprofilelement i vejside Midt.
	Billeder for delepunktet set i kilometreringsretningen og imod kilometreringsretningen (kald til Vejen i billeder).
Pil op, Pil ned	Piletasterne kan bruges til at flytte markøren mellem tværprofilelementerne. NB. Pil op og Pil ned kan ikke anvendes i Kile kolonnen og i Funktion kolonnen.
TAB, Shift TAB	Bruges til at flytte markøren mellem felterne indenfor et tværprofilelement.

De langsgående tværprofildata er egentlig strækningsdata, men denne ajourføringsapplikation er baseret på, at data i ajourføringssituationen registreres som punktdata. Dvs. ajourføringsapplikationen understøtter den måde, man typisk inventerer tværprofildata på i marken. Princippet er, at man står i et punkt og registrerer data for dette (dele)punkt. Disse data er så gældende indtil det næste (dele)punkt, hvor man registrerer data.

Ajourføring af vejstrækning uden tværprofildata

I fanebladet Tværprofil vises hele den fremsøgte strækning, og der er ingen tværprofilelementer. Først bestemmer man sig for, hvilket punkt man vil registrere data for. Hvis det ikke er startpunktet for den fremsøgte strækning, må man indsætte det ønskede punkt som delepunkt. I punktet oprettes de relevante tværprofilelementer. Det kan ske enkeltvist eller ved brug af et normalprofil. Brug af normalprofiler er beskrevet nedenfor. Dernæst bevæger man sig videre langs vejstrækningen, indtil noget ændres. Det kan fx være, at bredden for et tværprofilelement skifter, at der starter et nyt tværprofilelement, eller at et tværprofilelement ophører. Der hvor noget ændrer sig, indsættes et nyt delepunkt, og data registreres i dette nye delepunkt. Sådan fortsættes der, indtil man er igennem strækningen, man ønsker at ajourføre.

Ajourføring af vejstrækning med tværprofildata

I fanebladet Tværprofil vises tværprofilelementerne på den første delstrækning. Man bladrer frem til den delstrækning, der omfatter det punkt, hvor man ønsker at starte ajourføringen. Hvis punktet ikke er oprettet som delepunkt, må man gøre dette. I punktet ajourføres data, hvilket kan omfatte, at oprette nye tværprofilelementer, at slette eksisterende tværprofilelementer eller at rette data for eksisterende tværprofilelementer. Dernæst bevæger man sig videre langs vejstrækningen, indtil noget ændres, eller man støder på et delepunkt i de eksisterende tværprofildata. Hver gang man støder på et delepunkt, skal man beslutte, om delepunktet skal bevares eller slettes.

I de tilfælde hvor man håndterer mange tværprofilelementer, kan det være svært at bevare overblikket, når man støder på eksisterende delepunkter. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel, indledningsvist at slette eksisterende delepunkter for en strækning, såfremt man ajourfører hele tværprofilet.

Ajourføring i et delepunkt

Ajourføring i et delepunkt består i at:

• Tilføje nye tværprofilelementer et ad gangen eller via en normalprofil og/eller

• Slette et eller flere tværprofilelementer og/eller

• Rette attributdata for et eller flere tværprofilelementer

Ajourføring af vejside og tværprofilelement

Ved indsættelse af et nyt tværprofilelement åbner folderen ”Tværprofilelementer” sig automatisk. Her vælger man først tværprofilelementtype. Dernæst vælger man tværprofilelementet, og til sidst vælger man vejsiden.

Det valgte tværprofilelement indsættes i fanebladet ”Tværprofil”, og markøren stiller sig i feltet Bredde start.

Ajourføring af bredde

Man skal altid anføre en bredde i delepunktet – det er bredden i den aktuelle delstræknings startpunkt. På dette tidspunkt skal man kun tage stilling til bredden i delepunktet. Bredde i delstrækningens slutpunkt er kun relevant i forbindelse med kiler, og bliver automatisk udfyldt senere.

Ajourføring af kiler

Når man i et delepunkt registrerer bredden for et tværprofilelement, så tager man samtidig bestik af, om tværprofilelementet videre frem kiler eller har en konstant bredde. Hvis man vurderer, at tværprofilelementet kiler, så sættes et hak i Kile kolonnen. Bemærk at man ikke angiver hvilken bredde, som tværprofilelementet kiler til, men alene det faktum at tværprofilelementet kiler på strækningen fra det aktuelle delepunkt til det næste delepunkt. Man tager ikke stilling til, hvilken bredde der i øvrigt er gældende for det næste delepunkt, før end at man når til det punkt. I det næste delepunkt anføres en ny bredde, hvilket så vil være kilens slutbredde.

Bredde slut kolonnen udfyldes automatisk for tværprofilelementer, som kiler i forbindelse med, at man gemmer data eller viser plantegningen.

NB. I sjældne tilfælde kan man som bruger have behov for selv at udfylde Bredde slut kolonnen:

• Hvis et tværprofilelement kiler på den allersidste delstrækning.

• Hvis et tværprofilelement kiler på to på hinanden følgende strækninger, og slutbredden i første delstrækning skal være forskellig fra startbredden i den anden delstrækning.

NB. Man får ikke lov til at gemme data, hvis der eksisterer en kile på den sidste delstrækning, uden at der er angivet en slutbredde. Enten skal man indsætte en slutbredde på den pågældende delstrækning, eller man skal oprette et nyt delepunkt, og her angive en bredde.

Opret og fjern delepunkt

Når der sker en ændring på vejen, må man oprette et delepunkt. En ændring kan være:

• Et nyt tværprofilelement starter.

• Et tværprofilelement ophører.

• Et tværprofilelement skifter bredde eller funktion.

Alle tværprofilelementer fra det forrige delepunkt overføres automatisk til det nye delepunkt. Derefter kan ændringerne registreres.

Brug af normalprofiler

Normalprofiler er en hurtig måde til at indsætte mange tværprofilelementer på én gang. Der findes et antal foruddefinerede normalprofiler, og antallet vil løbende blive udbygget.

En normalprofil vælges ved tryk på knappen ”Normalprofil”. Derved fremkommer en folder, hvor man til venstre vælger mellem de oprettede normalprofiler. Til højre ses indholdet i den enkelte normalprofil.

Tværprofilelementerne i den valgte normalprofil bliver altid vist i inddateringsskærmbilledet. Så behøver man ikke at indsætte tværprofilelementer enkeltvis, men skal blot anføre bredder mv. for de tværprofilelementer, der reelt forekommer i delepunktet. I figuren nedenfor er de grå tværprofilelementer med i den valgte normalprofil, men uden data i det pågældende delepunkt.

Når man gemmer data, gemmes kun de tværprofilelementer, hvor der er anført en bredde.

Ajourføring af justeringsarealer

Der kan placeres flere justeringsarealer i samme kilometrering i samme vejside.

Kolonner:

Funktionstaster:

	Nyt justeringsareal indsættes.
	Billeder for justeringsareal punktet set i kilometreringsretningen og imod kilometreringsretningen (kald til Vejen i billeder).
Pil op Pil ned	Piletasterne kan bruges til at flytte markøren mellem justeringsarealer. NB. Pil op og Pil ned kan ikke anvendes i Tværprofilelement kolonnen og i Årsagstype kolonnen.
TAB Shift TAB	Bruges til at flytte markøren mellem felterne indenfor et justeringsareal.

Kendte punkter

For kommuneveje, hvor referencesystemet ikke er afsat i marken i form af kantpæle, er det nødvendigt at kunne genkende punkter i marken, der er stedfæstet i referencesystemet. Kryds udgør pt. sådanne kendte punkter – de kan ses under fanebladet Kryds, såfremt man har ajourført sit krydsregister i vejman.dk. Der er ikke mulighed for her at ajourføre krydsoplysningerne.

Plantegning

Plantegning er et glimrende værktøj til brug for kvalitetssikring af data. Man kan få vist en plantegning på et vilkårligt tidspunkt - man behøver ikke at have gemt data først.

Ved tryk på knappen ”Tegn” fremkommer et vindue, hvor man angiver længde i meter for det vejstykke, der skal vises på skærmen. Hvis man ikke angiver en bredde, vises hele den strækning, for hvilken der er fremsøgt data. For et langt vejstykke kan det være svært eller umuligt at se detaljerede tværprofildata. Man må derfor prøve sig frem med at vælge en passende længde for tegningen, der passer til den aktuelle vejstrækning. Ofte må man ned i en længde på få hundrede meter for at kunne kvalitetssikre data.

Den aktuelle delstrækning er markeret ved brug af to lodrette stiplede streger (delstrækningen for hvilken data er vist i fanebladet ”Tværprofil”).

Hvert enkelt langsgående tværprofilelement er farvelagt. Farvelægningen er knyttet til tværprofilelementtyperne og fremgår af bilag 1.

Tynde tværprofilelementer – fx kantsten med en typisk bredde på 0,1 meter - kan være svære at få øje på. De fremstår som fed optrukken streg.

Midten af vejen er markeret med en vandret stiplet linje. Linjen går midt igennem et tværprofilelement i vejside Midt, hvis et sådant findes. Ellers adskiller linjen tværprofilelementer i venstre vejside (ovenfor den stiplede streg) og tværprofilelementer i højre vejside (nedenfor den stiplede streg).

Oplysninger om kendte punkter/kryds tegnes i et bånd nedenfor de langsgående tværprofilelementer.

Justeringsarealer markeres med en stjerne indenfor de langsgående tværprofilelementer. I fald der ikke findes et tilhørende langsgående tværprofilelement, tegnes justeringsarealet i et bånd enten ovenfor (venstre vejside) eller i et bånd nedenfor (højre vejside) de langsgående tværprofilelementer.

Mouse-over tekster fremkommer til alle objekter (tværprofilelement, justeringsareal og kryds).

Når man klikker på et objekt, fremkommer et vindue med detaljerede oplysninger for objektet.

Hvis man har anført en længde, der er mindre end længden af hele den fremsøgte vejstrækning, fremkommer en scrollbar nederst. Derved er det muligt at scrolle tegningen hen langs vejen.

NB. Hvis man har fremsøgt data for en lang vejstrækning (fx 120 km på vej 30-0), tager tegningen et stykke tid. Selv om man kun vælger at få vist fx 100 meter, tegnes hele den fremsøgte strækning altid. Derfor bør man som tommelfingerregel begrænse sit udtræk således, at den fremsøgte strækning er på under 50 km.

PDF-udskrift

Ved tryk på knappen ”PDF udskrift” dannes en PDF fil med data for den fremsøgte strækning.

Det forudsætter, at man har installeret Adobe Acrobat Reader version ? eller senere.

Bilag 1 Tværprofilelementer og tværprofilelementtyper

Tværprofilelementtyper

Midterrabat

Midterrabatten adskiller modsatrettet trafik og har først og fremmest til formål at mindske risikoen for frontalkollisioner. Dette sker, dels ved at midterrabatten giver mulighed for at standse eller genvinde kontrollen over et køretøj, der utilsigtet har forladt kørebanen, dels ved at midterrabatten giver mulighed for anbringelse af et midterautoværn.

Nødrabat

Nødrabatten kan opfattes som en udvidelse af den venstre kantbane på veje med midterrabat, men ikke nødvendigvis med kantbanens fulde kørebanebefæstelse. Samtidig skal nødrabatten konstrueres, så overgangen mellem belægning og den ikke belagte midterrabat bliver så jævn som muligt. Nødrabatten kan have samme overfladebelægning som kørebanen, eller den kan have nødsporsbelægning.

Kant- og cykelbaner

Kantbaner etableres ved at afmærke den yderste del af kørebanen med kantlinjer. Kantbanens bredde udgøres af kantlinjens bredde plus bredden af kørebanearealet mellem kantlinje og kørebanekant. Kantbanen har til formål at:

• markere kørebanearealets afgrænsning visuelt (i kraft af kantlinjen) og eventuelt akustisk (profileret kantlinje med rumleeffekt)

• øge afstanden til rabatten, således at trafikanterne har et areal til at rette op på og derved kan undgå at køre ud i rabatten

• give særligt langsomt kørende køretøjer mulighed for kortvarigt at trække ind og give plads for overhaling

• muliggøre passage højre om venstresvingende køretøjer

• muliggøre snerydning og afvanding et stykke uden for vognbanerne.

På veje med blandet trafik, men uden cykelstier, fungerer kantbaner desuden som færdselsareal for cykler og knallerter. Det er dog ikke obligatorisk for disse trafikantgrupper at benytte kantbanerne, med mindre de har den fornødne bredde og desuden er afmærket som cykelbaner.

Cykelbaner etableres som kantbaner, men skal have en vis bredde og afmærkes desuden med cykelsymboler på belægningen eller evt. med cykelstitavle. Derved gives banerne status af cykelsti i færdselslovens forstand, og det er ikke tilladt den motoriserede trafik at benytte arealet, eksempelvis til parkering. Cyklister og knallertkørere skal endvidere benytte cykelbaner, hvor de forefindes.

Nødspor

Nødspor anvendes til at genvinde herredømmet over køretøjer, der utilsigtet forlader kørebanen, til henstilling af nedbrudte køretøjer, til fremføring af udrykningskøretøjer samt til fremføring af vedligeholdelsesmateriel.

Skillerabat

Skillerabattens væsentligste formål vil normalt være at tilvejebringe en sikkerhedsmæssigt forsvarlig afstand mellem trafikstrømme, der afvikles med forskellig hastighed – typisk mellem bil- og cykeltrafik. Der skal altid etableres skillerabat mellem en dobbeltrettet cykelsti langs en vej og vejens kørebane.

En skillerabat vil oftest adskille en kørebane fra en sti, men kan eksempelvis også optræde mellem en gennemgående kørebane og en fordelingsstrækning i et toplankryds.

Sporadskillelse

Sporadskillelse kan etableres mellem kørespor med trafik i samme retning eller mellem vognbaner og svingbaner, hvor der uden etablering af en egentlig skillerabat ønskes en mere markant adskillelse mellem færdslen i samme færdselsretning end den almindelige vognbaneafmærkning. Der vil typisk være tale om et smalt areal med afvigende belægning, forhøjet og/eller alternative former for afstribning. Sporadskillelse adskiller sig således fra en egentlig skillerabat dels ved at være smallere, dels ved normalt at have samme overbygning og bæreevne som den øvrige del af kørebanen (evt. med en afvigende belægning).

Det primære formål med sporadskillelse er det samme som for en egentlig skillerabat, nemlig at guide færdslen i køresporet og modvirke vognbaneskift, men ikke nødvendigvis til formål at forhindre det.

Stier

Stier har først og fremmest til formål at give lette trafikanter et færdselsareal adskilt fra den hurtigkørende biltrafik. Dette er primært begrundet i sikkerhed og tryghed for stitrafikanterne, men giver også biltrafikken bedre fremkommelighed.

Stier som elementer af veje omfatter i denne forbindelse alene de belagte arealer beregnet for de lette trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertkørere).

Stier som elementer af veje vil i åbent land typisk være fællesstier, men kan også være delte stier eller adskilt cykelsti og fortov. Stier langs veje kan være enkeltrettede eller dobbeltrettede. Enkeltrettede stier med adskilt fortov og cykelsti vil normalt give større tryghed end dobbeltrettede stier, uanset om det er fællesstier eller delte stier.

Stier i eget tracé kan anvendes, hvor stitrafikkens mål og udgangspunkter er meget forskellige fra biltrafikkens. Med stier i eget tracé undgås helt nærheden til biltrafikken og turbulens fra store køretøjer som ved cykelbaner eller stier som element af veje. Stier i eget tracé vil i praksis altid blive brugt dobbeltrettet og af alle former for lette trafikanter. Stier i eget tracé bør derfor altid være udformet som dobbeltrettede fællesstier eller eventuelt dobbeltrettede delte stier.

Yderrabat

Yderrabatten er et areal beliggende umiddelbart uden for de yderste færdselsarealer (belægningskanter).

Skråninger

Skråninger har først og fremmest til formål at udligne niveauforskelle mellem en vej og det omgivende terræn. Skråninger kategoriseres som påfyldnings- eller afgravnings-skråninger, alt efter om færdigvejsoverfladen ligger over eller under terræn.

Afvandingskonstruktioner (grøft og trug)

Afvandingskonstruktioner har til formål at opsamle og bortlede overfladevand.

I denne sammenhæng behandles kun de åbne afvandingskonstruktioner grøfter og trug. Kantopsamlinger behandles i forbindelse med tværprofilelementerne nødspor og nødrabat.

Skelrabat

Skelrabatten er et (normalt smalt) areal beliggende yderst mod vejskellet. Skelrabatten har til formål at markere vejens afgrænsning til naboejendomme, give konstruktiv støtte til andre tværprofilelementer (skråning, grøft eller trug) samt muliggøre anbringelse af visse typer udstyr, eksempelvis støjskærme eller vildthegn. Desuden giver skelrabatten adgang til at foretage drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter (fx i forbindelse med en afvandingskonstruktion).

Tværprofilelementer

Tværprofilelementer sorteret efter placering rækkefølge på plantegning (se Bilag 2 for vognbane-elementer) – set fra vejmidte og ud:

Bilag 2 Benævnelser af vognbane-elementer

Køresporet ”Kørebane” anvendes, når man ikke ønsker at indmåle hvert enkelt kørespor, men blot ønsker at registrere et kørebaneareal.

Bilag 3 Funktioner

Bilag 4 Eksempler på justeringsarealer

Eksempel 1: Buslomme

En buslomme er årsag til, at der registreres et justeringsareal med typen ”Buslomme” til tværprofilelementet Kørebane. Justeringsarealet angives til at være positivt.

Eksempel 2: Arealjustering

En kompliceret geometri for en del af en skråning er årsag til, at der registreres et justeringsareal med typen ”Arealjustering” til tværprofilelementet Skråning. Justeringsarealet angives til at være positivt.

Eksempel 3: Plantebede i fortov

Plantebede er årsag til, at der registreres et justeringsareal med typen ”Plantebede” til tværprofilelementet Fortov. Justeringsarealet angives til at være negativt.

Eksempel 4: Helle der fungerer som midterrabat

Et helleanlæg er årsag til at der oprettes to justeringsarealer:

• Et justeringsareal med typen ”Helle” knyttet til tværprofilelementet Midterrabat. Justeringsarealet angives til at være positivt.

• Et justeringsareal (mængde) med typen ”Helle” knyttet til tværprofilelementet ”Kantsten mod midterrabat”. Justeringsarealet angives til at være positivt.

Eksempel 5: Helle i kørebaneareal

Et helleanlæg er årsag til at der oprettes to justeringsarealer:

• Et justeringsareal med typen ”Helle” knyttet til tværprofilelementet Skillerabat. Justeringsarealet angives til at være positivt.

• Et justeringsareal med typen ”Helle” knyttet til tværprofilelementet Kørebane. Justeringsarealet angives til at være negativt.

Eksempel 6: Sidevejsudvidelse

En sidevejsudvidelse er årsag til, at der oprettes to justeringsarealer:

• Et justeringsareal med typen ”Helle” knyttet til tværprofilelementet Midterrabat. Justeringsarealet angives til at være positivt.

• Et justeringsareal (mængde) med typen ”Helle” knyttet til tværprofilelementet ”Kantsten mod midterrabat”. Justeringsarealet angives til at være positivt.

Bilag 5 Vejbestyrelsens overvejelser

1. Hvilke tværprofilelementer ønsker man at registrere? Herunder om man ønsker at registrere på enkelte kørespor, hvilket er en forudsætning for vognbaneopdelt belægningsvedligehold.

2. Hvad skal registreres som langsgående tværprofilelementer og hvad skal registreres som justeringsarealer, og i hvilke situationer?

3. Skal nogle langsgående tværprofilelementer registreres med kiler, og i givet fald hvilke?