Indmåling af tværprofiler på Kommunale veje

Indledning

Tværprofilindmåling har til formål at få registreret alle bredder og data om vejens enkelte elementer, så
arealer, længder og andre data kan udtrækkes og/eller beregnes i forbindelse med drift og vedligehold af
vejen.
Der er stor fleksibilitet i forbindelse med registrering af tværprofiloplysninger. Vejbestyrelsen bør på
forhånd beslutte sig for hvilket niveau, man ønsker at anlægge i forbindelse med registrering af
tværprofiloplysninger.
Ændringer i tværprofilet består oftest i indmåling af en ny vej, eller nyindmåling efter ombygning af en
vejstrækning.
Denne vejledning beskriver principper for tværprofilindmåling på kommuneveje. I afsnttet ”Tværprofiler”
er beskevet de tværprofilelementer der indmåles ved en almindelig tværprofilindmåling. Til sidst i
vejledningen findes en beskrivelse af nogle af de elementer som yderligere kan indmåles.
Vejledningen indeholder definitioner og beskrivelser af de enkelte tværprofilelementer der indmåles i
forbindelse med registrering af tværprofilbredder i vejman.dk´s tværprofilregister, samt en kort beskrivelse
af målemetoden for det ekelte element. Der er også angivet hvilke funktioner der kan eller skal tilknyttes
elementet samt om der bruges kiler og justeringsarealer.
Afsnittet om tværprofilelementerne er inddelt efter elementernes nummer i vejman.dk og nummeret står i
beskrivelsen foran elementets nummer.
Efter gennemgangen af de enkelte elementer suppleres med en eksempelsamling dels til hjælp for
indmåling og dels til afklaring om specielle steders indmåling.

Overordnet beskrivelse af indmåling

Tværprofildata er strækningsdata af natur, men i forbindelse med registrering og måling, lægger
indmålingsmetoden op til, at man registrerer data i et punkt ad gangen
Indmåling af hele tværprofilet foretages over en strækning, og man tager stilling til situationen i ét punkt ad
gangen (og ikke en strækning ad gangen).
Indmålingen af en vej starter i midten af startkrydset:

Langsgående tværprofilelementer

Et langsgående tværprofilelement er defineret ved, at det indgår i vejens geometriske udformning, at det er
knyttet til en strækning, samt at det har en bredde. Udstyr, autoværn, hegn mv. indgår ikke i
tværprofilregistret.
I vejman.dk er tværprofilelementtyperne er inddelt i tværprofilelementer.

Vejside

Vejside kan være Højre, Venstre og Midt.
Værdierne Højre og Venstre er set i forhold til stationerings- eller kilometreringsretningen.
”Midt vejside” anvendes i forbindelse med tværprofilelementer, der ikke naturligt hører til enten Højre
eller Venstre vejside. Der kan være højst ét tværprofilelement i midt vejsiden.
Normalt vil Midt vejside kun anvendes for: en kørebane (et kørebaneareal, hvor trafikken kan forløbe i
begge kørselsretninger) eller en midterrabat.
For selvstændige stier kan vejside Midt også anvendes til skillerabat, når denne adskiller stier med
forskellige færdselstyper. Ofte f.eks. en gangsti og en cykelsti.

Kiler

Et langsgående tværprofilelement kan kile, hvilket vil sige, at bredden varierer kontinuert over en
strækning. Kiler gør det muligt, at registrere et tværprofilelement mere virkelighedsnært, så
arealberegninger bliver mere præcise og data kan præsenteres mere troværdigt på en plantegning.
Alle tværprofilelementer kan kile i vejman.dk .
Brugen af kiler medfører, at der optræder både en startbredde og en slutbredde. De angiver bredden i
henholdsvis startpunkt og slutpunkt for den aktuelle kilestrækning. Hvis man ikke bruger kiler, vil de to
bredder altid være ens.
Metode:
Når elementet kiler ind/ud til en anden bredde, tages nyt breddemål i begyndelsen (i
kilometreringsretningen) og slutningen af kilen, og der angives at der er en kile på strækningen.

Funktioner

Bruges til at angive tværprofilelementets funktionelle betydning. Udfyldes med en kode og tilhørende tekst.
Der kan være tilknyttet en kodeliste med funktioner til hvert element eller elementtype.

Overflade

Elementernes overfladebelægning kan registreres samtidig med bredden. Belægningstypen vælges ud fra
listen over belægningstyper i vejman.dk

Justeringsarealer

Justeringsareal er et tillæg eller et fradrag til et tværprofilelement (opgjort som areal eller løbende meter)
Justeringsarealer er til brug for justering af mængdeopgørelser. I modsætning til de langsgående
tværprofilelementer registreres et justeringsareal knyttet til et punkt.
Justeringsarealer anvendes typisk i de situationer, hvor man af praktiske årsager ikke ønsker at registrere et
tværprofilelement eller en del af et tværprofilelement som et langsgående areal, men blot som en
punktoplysning med angivelse af et areal (eller for kantstens vedkommende, et antal løbende meter). Det
objekt der er årsag til justeringsarealet har ofte en kompliceret geometrisk udformning og/eller har en kort
udstrækning i længderetningen.
Til hvert justeringsareal knyttes en årsagstype, der angiver funktionen af justeringsarealet. Det kan fx
skyldes tilstedeværelsen af en helle (årsagstype Helle) eller at arealet af et langsgående tværprofilelement
ønskes justeret fx fordi det har en varierende bredde (årsagstype Arealjustering).
Der kan placeres flere justeringsarealer i samme kilometrering i samme vejside, men ikke i samme element.
Som udgangspunkt indmåles tværprofiler af veje så vidt muligt uden justeringsarealer, men i stedet ved
udstrakt brug af kiler.
For at kunne lave udtræk fra vejman.dk med et samlet overblik over fartdæmpende foranstaltninger,
registreres hastighedsdæmpende foranstaltninger dog altid som justeringsareal uden arealangivelse, men
med den tilhørende funktion.
Heller og chikaner som er mindre end 25 m2 indmåles som justeringsarealer.

Tværprofilelementer

Midterrabat

Beskrivelse:

Element 1 - Midterrabat:

Betragtes som alt hvad der er anlagt for at adskille kørslesretningerne. D.v.s kan være:
helleanlæg - både med og uden kantsten, midterrabat - både belagt og ubelagt eller beplantet. Men ikke
f.eks. malede flader eller linjer som f.eks. Spærreflader og -linjer.

Målemetode:

Bredden måles på anlæggets yderkanter, men uden eventuelle kantsten, da disse angives særskilt.
Midterrabat lægges altid i vejsiden "midt".

Kilder anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes:

Funktionen "overkørbar" kan anvendes, hvor der er etableret f.eks. gennemkørsel e.l.

Nødspor

Beskrivelse

Element 3 - Nødspor

Målemetode:

Bredde måles uden kantbaner

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Nej

Funktioner:

Der knyttes ikke funktioner til elementet

Kørespor -kørebane

Beskrivelse

Element 4 - Kørebane:

Kørebanen registreres altid i vejside midt når der ikke er midterrabat.
Hvor der er midterrabat, registreres kørespor i hhv. højre og venstre side.
Kørebaner i vejside h og v fastholdes gennem kryds når midterrabat fortsætter efter krydset.

Målemetode:

Ved veje med startkilometrering (st. 0) i en krydsende vej, sættes de første meter (som jo ligger i den
krydsende ve) til vejbredden 0.
Kørebane dækker normalt kørespor samt eventuelle kantbaner.
Bredden måles fra asfaltkant til asfaltkant.
Hvis der er kantsten er det bredden mellem/efter disse der måles.
Bredde af eventuelle sporadskillelser og spærreflader o.a. måles med i kørebredden, og kan så evt.
registreres som justeringsarealer.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes:

Bro, bump, Bussluse, Gågade og Vendeplads

Kørespor - Øvrige

Beskrivelse

Element 16 - Øvrige:

Bruges til alle belagte arealer uden for selve kørebanen. F.eks. Busholdepladser, P-lommer
eller-baner, arealer langs vejkanten, på broer osv.

Målemetode:

Bredden måles fra det belagte areals yderkant (kan være ved asfaltkanten mod yderarealet eller kantsten)
til kørebanen eller kantstriben.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes:

Der tilknyttes altid funktioner til elementet:
Busholdeplads: Bruges ved buslommer o.l.
Parkering: Bruges ved P-lommer, parkeringsbåse- eller P-afmærket parkering langs vejen
Bro: Bruges ved belagt areal uden for kørebanen på broer
Derudover: Busbane, Taxa-bane, P-bane, Gågade, Vendeplads, Ej trafikeret

Kørespor - Overkørselsareal

Beskrivelse

Element 18 - Overkørselsareal:

Overkørselsarealer et areal etableret for køretøjer med stort arealbehov.
Bruges kun i kryds og rundkørsler, hvor der er etableret et areal som kan bruges til særlige transporter som
f.eks. modulvogntog

Målemetode:
Bredden måles fra det belagte areals yderkant (kan være ved asfaltkanten mod yderarealet eller kantsten)
til kørebanen eller kantstriben.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner:

Der tilknyttes ikke funktioner til elementet

Kantsten

Beskrivelse

Der kan registreres kantsten flere forskellige steder i tværprofilet:

Element 26 - Kantsten mod midterrabat

Kantsten mod midterrabat set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 27 - Kantsten mod kørebane:

Kantsten mod kørebane set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 28 - Kantsten mod busfortov:

Kantsten mod busfortov set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 29 - Kantsten mod rabat m. kørebane

Kantsten mod rabat mod kørebane set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 30 - Kantsten mod cykelsti:

Kantsten mod cykelsti set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 31 - Kantsten mod rabat mellem fortov og cykelsti:

Kantsten mod rabat mellem fortov og cykelsti set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 32 - Kantsten mod fortov:

Kantsten mod fortov set fra vejskel og ind mod vejmidte

Element 33 -Kantsten mod sti:

Kantsten mod sti set fra vejskel og ind mod vejmidte

Målemetode:

Bredden angives til 0,1 når der er tale om alm. kantsten og ellers angives målt bredde.
Kantsten langs vejen, som afbrydes af kryds eller indkørsler eller lignende. , men forsætter efter afbrydelsen, kan
registreres som gennemgående eventuelt med tilknyttet justeringsareal.

Kiler anvendes:

Nej

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes:

Rendesten

Skillerabat

Beskrivelse

Der kan registreres skillerabatter flere forskellige steder i tværprofilet:

Element 51 - Skillerabat mellem fortov og cykelsti

Skillerabat mellem fortov og cykelsti. Forudsætter at der både er et fortov og en cykelsti

Element 52 - Skillerabat mod kørebane

Skillerabat mod kørebane. Forudsætter at der er fortov og/eller en cykelsti eller andet befæstet element.

Element 53 - Skillerabat mellem cykelsti og busfortov

Skillerabat mellem cykelsti og busfortov. Forudsætter at der både er en cykelsti og et busfortov.

Målemetode:

Skillerabattens bredde måles. Både belagte og ubelagte skillerabatter registreres. Bredde måles uden
eventuelle kantsten, som registreres særskilt.
Ved rabat mellem stier i eget tracé/selvstændige stier, registreres skillerabat i vejside Midt.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes:

Asfaltvulst, Bushelle, Helleanlæg, Parkering, Trug, Grøft, Rendesten, Parkeringshelle.

Kantbane

Beskrivelse

Element 56 - Yderkantbane

Kantbaner i ydersiderne af vejen. Findes som regel i begge sider af vejen.

Målemetode

Kantbaner måles med som en del af kørebanen på kommuneveje. På tidligere amtsveje, hvor kantbanen i
forvejen er indmålt særskilt, ændres dette kun ved ny opmåling.
Kantbaner markeret med cykelsymbol registreres altid selvstændigt
Bredden af kantbanen måles fra asfaltkanten til og med selve den malede hvide stribe.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Nej

Funktioner der kan tilknyttes:

Der kan registreres funktioner til kantbanen, når denne har yderligere funktion end blot kantbane:
Cykelbane: Bruges når kantbanen er markeret som cykelbane. F.eks. ved påmalede symboler, skiltning eller
anden belægning.

Stier

Beskrivelse

Element 61 - Fortov

Element 62 - Cykelsti

Element 64 - Busfortov

Stier som elementer af veje omfatter de belagte arealer beregnet for de lette trafikanter (f.eks.
fodgængere, cyklister og knallertkørere). Elementerne følger vejens overordnede tracé.

Målemetode

Bredde måles uden eventuelle kantsten, som registreres særskilt.

Kiler anvendes

Ja

Justeringsarealer anvendes

Ja

Funktioner der skal tilknyttes

Der tilknyttes altid en eller flere funktioner til elementet:

• Fællessti, dobbeltrettet

• Ridning tilladt

• Eget tracé

• Dobbeltrettet

• Dobbeltrettet, eget tracé

• Fællessti

• Fællessti, eget tracé

• Ridesti

• Dob.ret. fællessti, eget trace

• Trappe

• Gangsti

• Dobbeltrettet cykelsti

Ang. indmåling af stier i eget tracé og stier med eget administrativt vejnummer:
Henvisning til særskilt vejledning om ”Tværprofilindmåling af stier” til vejman.dk .

Afvanding

Beskrivelse

Element 71 - Afvanding

Målemetode:

Bredden lægges enten ind med standardbredde 1 m eller faktisk bredde.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes;

Asfaltvulst, Grøft, Trug, Rendesten.

Yderrabat

Beskrivelse

Element 81 - Yderrabat:

Rabatter og øvrige græsarealer der ligger uden for selve vejbanen, tilknyttede stier og skillerabatter.

Element 83 - Yderrabat langs sti:

Yderrabat langs sti kan registreres udelukkende for stier i eget trace og selvstændige stier.

Målemetode:

Faktisk bredde måles. Målet tages fra kanten af belagt element til kronekant/kanten af eventuel grøft).

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes;

Rørlagt, trug.

Justeringsarealer. Typer og brug:

Andre elementer og elementtyper der kan indmåles

Der kan indmåles og registreres yderligere elementer og elementtyper i vejman.dk ud over dem der
indmåles rutinemæssigt ved en bestilt tværprofilindmåling og som er beskrevet ovenstående.
Yderligere registreringer betragtes som tillægsydelser og tager dermed ekstra tid for både registrering og
indmåling, så en vurdering af tid, og dermed pris, må påregnes.
De ekstra elementer og elementtyper der kan registreres i vejman.dk , og som tidligere er blevet indmålt
som ad hoc opgaver, er beskrevet i dette afsnit.

Stier i eget tracé/Selvstændige stier med eget vejnummer

Beskrivelse

Element 63 - Sti:

Stier i eget tracé (selvstændige stier) indmåles med eget adm. Vejnummer eller særskilt vejdelsnummer

Målemetode:

Bredde af stien måles og indsættes som element 63 i vejsiden Midt.
Ved flere stier med forskellige funktioner angives alle som sti-type Sti (63). Hvis der er rabat mellem disse,
angives denne som skillerabat (element 51 eller element 53) og lægges i vejside Midt og stierne på hver
side af denne.

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der kan tilknyttes:

Fællessti, dobbeltrettet
Anden bestyrer
Dobbeltrettet
Fællessti
Ridesti
Udstillingsbånd
Trappe
Gangsti
Dobbeltrettet cykelsti
Cykelsti

Ang. indmåling af stier i eget tracé og stier med eget administrativt vejnummer:
Henvisning til særskilt vejledning om ”Tværprofilindmåling af stier” til vejman.dk .

Skråning

Beskrivelse

Element 78 - Skråning;

Skråninger kategoriseres som påfyldnings- eller afgravningsskråninger alt efter, om
færdigvejsoverfladen ligger over eller under terræn.

Målemetode:

Skråningens bredde (højde) vurderes visuelt. Kun skråninger der kan ses og vurderes fra målebilen kan
registreres.
Skråningsklassen vurderes også visuelt efter vejreglernes omtale af trafiksikkerheden:
∙ Terrænklasse 1: Skråningen kan bruges til at bremse ned og manøvrere
∙ Terrænklasse 2: Det er muligt at køre på skråningen uden at vælte, men køretøjer kan ikke
decelerere
∙ Terrænklasse 3: Uafskærmede skråninger som udgør en påkørsels- eller væltningsrisiko.
Skråningens funktion angives som afgravning (opad) eller påfyldning (nedad) i.f.h.t. vejen

Kiler anvendes:

Ja

Justeringsarealer anvendes:

Ja

Funktioner der skal tilknyttes:

Der tilknyttes altid en funktion til elementet:
∙ Terrænkl.1, Nedad (påfyldning)
∙ Terrænkl.1, Opad (afgravning)
∙ Terrænkl.2, Nedad påfyldning)
∙ Terrænkl.2, Opad (afgravning)
∙ Terrænkl.3, Nedad (påfyldning)
∙ Terrænkl.3, Opad (afgravning)

Skelrabat

Beskrivelse

Element 82 - Skelrabat

Skelrabat kan også kaldes vejalen. Kan bruges i forskellige betydninger (f.eks. Plantebælte uden for vejen).

Målemetode:

Bredde angives standard som 1 m

Kiler anvendes:

Nej

Justeringsarealer anvendes:

Nej

Funktioner der kan tilknyttes:

Der tilknyttes ikke funktioner til elementet.

Autoværn

Beskrivelse:

Autoværn er at betragte som vejudstyr og er dermed ikke en del af vejens tværprofil.
I vejman.dk kan autoværn registreres under universet ”Drift” under fanen ”Vejudstyr”.
Autoværn kan også registreres på kort under ”Arealer og Udstyr”. Dette forudsætter præcis positionering
af autoværnet med GPS-koordinater, eller indtegning direkte og præcist på kortet.

Målemetode:

Ved indmåling i marken registreres autoværn i forhold til en start- og slutstationering på vejens
referencelinje.
Vejsiden registreres.
Der registreres hvilket element autoværnet er placeret i (f.eks. yderrabat, skillerabat eller midterrabat).
Autoværnets type registreres ud fra kodelisten over autoværntyper i vejman.dk
Yderligere egenskaber ved autoværn kan registreres efter aftale (f.eks. typen af stop-/start af autoværnet),
og kan oplyses under bemærkningsfeltet i vejudstyrs-fanen.

Kiler anvendes:

Nej

Justeringsarealer anvendes:

Nej

Typer af autoværn:

Betonautoværn, Brorækværk, Diverse, Dobbelt betonautoværn, Dobbelt stålautoværn, Kabelautoværn,
New Jersey, Stålautoværn, Træautoværn.

Andre registreringer

Andre registreringer der kan tilbydes som tillægsydelser, og hvor detaljeringsgraden og metoden kan
aftales individuelt:

• Skilte

• Riste og dæksler

• Kryds (type, kanalisering, regulering)

• Afmærkning

Eksempelsamling

Om eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen består primært af billeder med eksempler på vejforløb eller elementer, hvor der kan
registreres på flere forskellige måder. Indmålingen er beskrevet ud fra den måde der er valgt som standart
for det viste sted og tilsvarende situationer andre steder.
Hele indmålingen på det viste sted er ikke nødvendigvis beskrevet, men kun den del der kan være tvivl om.
Eksemplerne og billederne er også bygget forskelligt op: Nogle steder er der blot vist et billede med kort
tekst der angiver f.eks. funktion. Andre steder er beskrevet hvilket element, funktion eller justeringsareal
der er valgt og hvordan det er registreret.
Samlingen er bygget op med udgangspunkt i elementerne.

Kørebane med buschikane

Indmålt:

Kørebane (mellem fortove):

Vejside Midt. Element 4 kørebane, målt bredde

Kørebane (før fortove):

Vejside Midt: Element 4 kørebane, målte bredder (inkl. spærreflader) ved kile start og slut

Fortove:

Vejside H: Element 64 Busfortov, målt bredde.

Vejside V: Element 61 Fortov, målt bredde

Kantsten

Vejside H: Element 27 kantsten mod kørebane, bredde =0,1.
Vejside V: Element 27 Kantsten mod kørebane, bredde =0,1 og Element 32 Kantsten mod fortov, bredde = 0,1
Skillerabat:
Vejside H: Element 53 Skillerabat mellem cykelsti og busfortov, målt bredde
Cykelstier:
Vejside H: Element 62 Cykelsti, målt bredde, funktion: dobbeltrettet.
Vejside V: element 62 cykelsti, målt bredde

Kørebane med chikane

Hastigheds chikane uden bump på kørebanen:
Indmålt med reel (smal) kørebanebredde i chikane.
Indmålt med skillerabatter mod kørebane (52), kantsten mod vejbane (27), kantsten mod rabat mod
kørebane (29) og cykelstier (62) i begge vejsider

Kørebane med chikane og bump

Kørebane med chikane og bump
Hastigheds chikane med Bump på kørebanen:
Bumpet er registreret i justeringsarealet med 0 areal.
Kørebanens bredde kører igennem ved bumpet, og er indsnævret så det mellem skillerabatterne er
smallere.
Indmålt med skillerabatter mod kørebane (52), kantsten mod vejbane (27), kantsten mod rabat mod
kørebane (29) og cykelstier (62) i begge vejsider

Kørebane med bump

Der er ikke justeret kørerbane areal i forbindelse med dette Bump.
Der er oprettet ny tværprofilstationering grundet det belægningsskift der er i den stationering hvor Bumpet
starter.

Der er: - justeret kørerbane areal grundet anden overflade i bumpet.
Der er: + justeret i kørebanearealet med den ny belægningsoverflade

Chikanen er belagt med 12 m2 chaussesten og 6 m2 asfalt. I alt 18 m2.
Der er justeret minus 12 m2 i kørerbanearealet (element 4) og så er der lagt 12 m2 til i element 16 (Øvrige)
med funktionen Hastighedsdæmpende foranstaltning og bemærkningen bump og overflade som
Chaussesten.

Kørebane med vejkryds

Vejens bredde måles ind som kile det sidste stykke indtil hajtændernes brede side. Herefter og ud til vejens
slutstationering (i midten af den tværgående vej) sættes vejbredden til 0.

Vejtilslutningen er den vej hvor den gule målebil holder.
Der registreres 0 i kørerbanebredde i station 0 (som er midt i kørebanen af den tværgående vej forrest i
billedet) og til st. 3, som er ved begyndelsen af chaussestenene.
I st. 3 til st. 8 (som er ved slutningen af chaussestenene) måles bredde i start og slut og bredderne lægges
ind som element 16 med kile og med Chaussesten som overflade.

Kørebane med små chikaner

Chikanen er indmålt som justeringsareal i element 52 (skillerabat) med 5 m2 og antal meter kantsten
Der er ikke justeringsareal i kørebanearealet, da asfaltarealet bag chikanen er vurderet til samme areal som
chikanen. Så der er ikke noget der skal trækkes fra eller lægges til

Chikanen er indmålt som justeringsareal i element 52 (skillerabat) med 5 m2 og antal meter kantsten
Der er justeringsareal i kørebanen, da dennes bredde er den samme før og efter chikanen.
Der er justeringsareal i element 4 (kørebane) med funktionen Hastighedsdæmpende foranstaltning

Kørebane med parkeringsareal

Kørebane med parkeringsareal
Tværprofil med mange mål:
61 Fortov venstre
52 Skillerabat venstre
27 Kantsten (0,3m) Venstre
4 Kørebane
27 Kantsten (0,3) højre
16 Øvrige. Funktion: P plads. Overflade: græsarmering
81 ydrerabat højre (Yderrabatten er smallere langs p-pladsen)

Yderareal med indkørsel

Der er justeret minus Areal i 81 (ydrerabat) H side
Og der er justeret + Areal i 16 (Øvrige) indkørsel H side

Kørebane og Yderareal med kiler

Øvrige med plantebælte

Der er minusareal i element 16 (øvrige) for at fratrække Chaussesten-areal og tillæg i element 52
(Skillerabat mod kørebane) med funktionen Plantebede.

Øvrige: Buslomme

Kørebane, element Øvrige(16), med funktion Busholdeplads, starter og kiler ud: fra 0 til målt bredde.
Herefter er bredden konstant langs fortovet, hvor efter der kiles ind til bredden 0.
Kantsten mod kørebane (27), får anden bredde.
Skillerabat mod kørebane (52), bredde kiler ind fra målt bredde til 0

Stier i eget tracé/selvstændige stier med eget vejnummer

Billede 1
Indmåles med element nr. 63 (STI) i vejside Midt med Funktion (Fællessti).
Yderrabat indmåles med element nr. 83 (Yderrabat langs sti) i højre og venstre side.
Yderrabatten måles som den faktiske bredde, evt. bruges bredden på matriklen.
Billede 2
Indmåles med element nr. 63 (STI) i vejside Venstre med Funktion (Cykelsti) og element nr. 63 (STI) i vejside
Højre med Funktion (Gangsti).
Yderrabat indmåles med element nr. 83 (Yderrabat langs sti) i højre og venstre side.
Yderrabatten måles som den faktiske bredde, evt. bruges bredden på matriklen.
Billede 3
Indmåles med element nr. 63 (STI) i vejside Venstre med Funktion (Cykelsti) og element nr. 63 (STI) i vejside
Højre med Funktion (Gangsti).
Skillerabatten indmåles som element nr. 51 (Skillerabat mellem fortov og cykelsti) i vejside Midt og
kantstenen indmåles som nr. 31 (Kantsten mod rabat ml. fortov og cykelsti) i vejside Venstre.
Yderrabat indmåles med element nr. 83 (Yderrabat langs sti) i højre og venstre side.
Yderrabatten måles som den faktiske bredde, evt. bruges bredden på matriklen.

Funktioner tilknyttet selvstændige stier med eget vejnummer

Grusstien indmåles som element nr. 63 (STI) i vejside Midt med Funktion Gangsti og yderrabatter indmåles
som 83 (Yderrabat langs sti) i højre og venstre side.
Trampestien indmåles som element nr. 63 (STI) i vejside Midt med Funktion Gangsti, i den aktuelle bredde.
Hvis den aktuelle bredde kan være svær at fastslå, kan man bruge bredden på matriklen i stedet for.