Indmåling af tværprofil på statsveje

Indledning

Denne vejledning beskriver principper og metoder for tværprofilindmåling på statsveje.
Tværprofilindmåling har til formål at få registreret alle bredder og funktions-data om en vejs enkelte
elementer, så arealer, længder og andre data kan udtrækkes og/eller beregnes i forbindelse med drift og
vedligehold af vejen.
Udstyr, autoværn, hegn mv. indgår ikke i tværprofilregistret.
Tværprofilindmåling består oftest i indmåling af en ny vej, eller nyindmåling efter ombygning af en
vejstrækning.
Det er ikke alle mål der registreres ens på stats- og kommuneveje og der kan også være forskel på hvor
mange elementer der registreres på de 2 vej-typer.
Ved registrering af tværprofil-elementer er det vigtigt at forstå referencesystemet i vejman.dk . Derfor er
der indledningsvis et afsnit som beskriver referencesystemets grundprincipper for statsvejene.
I vejman.dk´s tværprofil ligger der pt ikke data på spor. Da der i forbindelse med andre målinger og data
kan være behov for at navngive eller nummerere de enkelte spor på en vej, er her medtaget et kort afsnit
om hvordan spor benævnes i vejman.dk
Vejledningen indeholder et afsnit med definitioner og beskrivelser af de enkelte tværprofilelementer der
indmåles i forbindelse med registrering af tværprofilbredder i vejman.dk´s tværprofilregister, samt en kort
beskrivelse af målemetoden for det enkelte element. Der er også angivet hvilke funktioner der kan eller
skal tilknyttes elementet samt om der bruges kiler.
Sidste del af vejledningen indeholder beskrivelser af - og eksempler på indmåling for forskellige vejdele og
vejtyper.

Referencelinjer og nummering af statsvejnettet

Kilometreringsretning og vejdelsnumre

Et vejnummer består af 7 cifre og et efterløbende nummer som betegner vejdelsnummeret.
Vejdelene nummereres ift. kilometreringsretningen på den primære vej (del 0). På statsveje har vejdele i
venstre side lige vejdelsnumre og vejdele i højre side ulige vejdelsnumre.

• Vejdele med ulige numre er kilometreret voksende i kørselsretningen.

• Vejdele med lige numre er kilometreret voksende mod kørselsretningen.
  

Når vejdele 7 og 8 er ramper med dobbeltrettet færdsel, kilometreres voksende i forlængelse af del 3 og 6
Vejdelsnumrene henviser til vejens funktion eller – type og tildeles efter følgende principper:

0: normalt vejforløb (samlet)
1: dele af normalt vejforløb i højre side ved delt tracé eller rundkørsel
2: dele af normalt vejforløb i venstre side ved delt tracé eller rundkørsel
3: rampe, frakørsel højre side
4: rampe, frakørsel venstre side
5: rampe, tilkørsel højre side
6: rampe, tilkørsel venstre side
7: parallelbaner, ramper med dobbeltrettet færdsel og øvrige baner på højre side, f.eks. shunt
8: parallelbaner, ramper med dobbeltrettet færdsel og øvrige baner på venstre side, f.eks. shunt
11: rastepladser, højre side
12: rastepladser, venstre side
21: stier i eget tracé, højre side
22: stier i eget tracé, venstre side

Bogstav anvendes når 2 vejdele med samme vejdelsnummer har overlappende kilometrering f.eks. 3A, 3B
osv. Bogstav bruges også ved shunts på vejdele, se nedenstående eksempel:

Bogstav anvendes når 2 vejdele med samme vejdelsnummer har overlappende kilometrering f.eks. 3A, 3B
osv. Bogstav bruges også ved shunts på vejdele.

Ved større anlæg, f.eks. motorvejskryds kan nummereringen af vejdele være meget kompliceret. Som
grundprincip, nummereres tangent ramper (del 3 – 6) på laveste vejnummer, mens de ”krøllede” ramper
nummereres som på det højeste vejnummer. Parallel ramperne nummereres hhv. del 7 i højre side og del 8
i venstre.

Nummerering af vejdele på rastepladser: vejdelsnummeret følger den længste gennemgående vej
gennem hele rastepladsen. Dvs. at rastepladsens tilkørselsvej, vejen gennem selve rasteanlægget
og frakørselsvejen har samme nummer i hver sin side:

• Vejdel 11: rasteplads højre side

• Vejdel 12: rasteplads venstre side

Referencelinjer: Kilometrering og længde

Referencelinjen er den geografiske præsentation af vejen. Referencelinjen er placeret i midten af
kørearealet.

Startkilometreringen på en statsvej kan være en hvilken som helst talværdi. De færreste statsveje starter i
kilometrering 0. Vejen er kilometreret fortløbende fra startkilometreringen. Men på statsveje er
stedfæstelse langs en vej i forhold til helkilometerpæle, der udgør fikspunkter i referencesystemet, så
afstanden mellem helkilometerpælene kan være forskellig fra 1000 meter.

Fordi afstanden mellem helkilometerne kan være forskellig fra 1000 angives en vejs kilometrering altid med
4 decimaler. F. eks kan en kilometrering være 105/1085 eller 105/0005.

Vejdele har altid sammenfaldende kilometrering med vejdel 0 i det punkt hvor vejene mødes. Er vejdelen
ikke sammenfaldende med vejdel 0, men i stedet med en vejdel (f.eks. ved shunts på ramper) er de to
vejedeles kilometrering sammenfaldende i det punkt hvor vejene mødes.

Referencelinjer: Start og slutpunkt

Når en vejs start- eller slutkilometerring er i et kryds, er referencelinjens start- eller slutpunktet altid i
midten af krydset.

Ramper er tilsluttende veje, oftest til- og frakørsler, som er tilknyttet en vejs hovedforløb. I forhold til
registrering og indmåling betragtes en vejdel som en selvstændig vej.
Når en vejs start- eller slutkilometerring er ved f.eks. tilkørsel mod- eller langs en anden vej uden kile, er
start-/slutpunktet ved fuldt optrukken linjes slutpunkt.
For ramper med kilespids, er systemlinjen fra kilens spids.

Sporbenævnelser på statsvejnettet

Data på spor indmåles ikke til tværprofilregisteret, men en benævnelse for de enkelte spor er nødvendig i
nogle sammenhænge.

• Vejside identificeres i kilometreringsretningen som højre (H) og venstre (V)

• Vognbane er i kørselsretningen (Højre vognbane er altid "det tunge/langsomme" spor)

• Svingbaner benævnes "H" eller "V" efter hvilken side de svinger til og "S" for sving. Herefter nummereres fra vejmidte (set i kørselsretning) og ud mod vejsiderne.

• Spor, hvor mere end en retning er mulig, benævnes som "lige ud"-spor.
  

Overordnet beskrivelse af indmåling

Tværprofildata er strækningsdata af natur, men i forbindelse med registrering og måling, lægger
indmålingsmetoden op til, at man registrerer data i et punkt ad gangen

Indmåling af hele tværprofilet foretages over en strækning, og man tager stilling til situationen i ét punkt ad
gangen (og ikke en strækning ad gangen).

Langsgående tværprofilelementer

Et langsgående tværprofilelement er defineret ved, at det indgår i vejens geometriske udformning, at det er
knyttet til en strækning, samt at det har en bredde.

På statsveje indmåles elementer der ligger inden for kronebredden.

Vejside

Vejside kan være Højre, Venstre og Midt.

Værdierne Højre og Venstre er set i forhold til stationerings- eller kilometreringsretningen.

”Midt vejside” anvendes i forbindelse med tværprofilelementer, der ikke naturligt hører til enten Højre
eller Venstre vejside. Der kan være højst ét tværprofilelement i midt vejsiden.

Midt vejside anvendes kun for: en kørebane (et kørebaneareal, hvor trafikken kan forløbe i én eller begge
kørselsretninger) eller en midterrabat.
For selvstændige stier kan vejside Midt også anvendes til skillerabat, når denne adskiller stier med
forskellige færdselstyper. Ofte f.eks. en gangsti og en cykelsti.

Kiler

Alle tværprofilelementer kan kile i vejman.dk .
Brugen af kiler medfører, at der optræder både en startbredde og en slutbredde. Bredden måles i
henholdsvis startpunkt og slutpunkt for den aktuelle kilestrækning.

Funktioner

Bruges til at angive tværprofilelementets funktionelle betydning. Funktionen vælges ud fra en tilknyttet
kodeliste.

Plantegning i vejman.dk

Når tværprofil-elementernes bredder er lagt i vejman.dk´s tværprofil-form kan man få vist en plantegning
over tværprofilet. Plantegningen er godt et værktøj til kvalitetssikring af data. Men man skal være
opmærksom på, at plantegningen ikke altid viser elementerne i den rigtige rækkefølge ift. virkeligheden.
F.eks. vises fortov og cykelsti altid med cykelstien nærmest kørebanen. Og skillerabatter kan også være
placeret ”forkert” ift. virkeligheden. Sporadskillelser vises som en bredde i den vejside de er placeret og
ikke i midten af kørebanen, som jo er den virkelige placering.

Plantegningen giver imidlertid et hurtigt overblik over om f.eks. rigtig inddaterede talstørrelser og farve
lægningen på tegningen kan give et hurtigt overblik over om f.eks. der er stier eller skillerabatter ea. på den
viste strækning.

Andre registre i vejman.dk

Andre registre i vejman.dk der skal registreres data til i forbindelse med indmåling:

• Kryds

• Autoværn

• Hastighed

• Administrative Oplysninger: vejtype, vejdelstype og vejforløb

• Ensretning

• Frakørselsnumre

• Sortpletdato for strækning

Definitioner og beskrivelser

I vejman.dk er tværprofilelementtyperne inddelt i tværprofilelementer.

Midterrabat

Betragtes som alt hvad der er anlagt for at adskille kørslesretningerne. D.v.s kan være: helleanlæg - både
med og uden kantsten, midterrabat - både belagt og ubelagt eller beplantet. Men ikke f.eks malede flader
eller linjer som f.eks. Spærreflader og -linjer. Hvis der er opsat afmærkning, autoværn e.a. som forhindrer
umiddelbar gennemkørsel i spærrefladen, kan denne registreres som midterrabat.
Mindre gennemskæringer af midterrabatten, som f.eks. fodgængerfelter, registreres ikke.

Målemetode: Bredden måles på anlæggets yderkanter, men uden eventuelle kantsten, da disse angives
særskilt.
Midterrabat lægges altid i vejsiden "midt".

Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet midterrabat

Nødrabat

Findes kun hvor der er midterrabat.
Belagt areal mellem kørebanens midterkantlinje og midterrabatten.
Nødrabatten placeres i den tilhørende vejside

Målemetode: På motorveje er bredden altid = 1 m. Bredden måles fra og med midterkantstriben til asfaltkanten ind mod midterrabaten

Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet Nødrabat

Nødspor

Spor i højre side ifht kørselsretningen. Som regl afmærket mod kørebanen af ubrudt kantlinje
Nødsporet placeres i den tilhørende vejside

Målemetode: Bredde måles uden kantbaner, men inc. asfaltvulst og/eller afvandingselement hvis dette er
asfaltbelægt

Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet Nødspor

Kørespor - kørebane

Kørebanen registreres altid i vejside midt når der ikke er midterrabat.
Hvor der er midterrabat, registreres kørebane i hhv højre og venstre side.

Målemetode: Hvis der er kantbaner: Bredde måles fra kantbanens yderste side mod kørearealet, til
modsatte kantbanes yderside mod kørselsarealet. Kørebanebreden er altså bredden mellem kantbanerne,
mens kantbanernes bredde registreres særskilt.
Hvis der ikke er kantbaner måles bredden af kørearealet: fra asfaltkant til asfaltkant eller mellem kantsten i
hver side.
Bredde af eventuelle sporadskillelser og spærreflader o.a. måles med i kørebredden

Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet kørebane, men antal kørespor angives altid.
Antal kørespor: Antal kørespor registreres altid. Hvis vejen starter i en kile og bredden dermed fra start
(eller ved slut) er 0, registreres antal spor = 1 på hele kilestrækningen.
Hvis køresporet kiler ud for at blive til endnu et eller flere kørespor regnes disse med i sporantallet når de
er i fuld bredde. Hvis køresporet kiler ind for at indsnævre antallet af kørespor, registreres de færre spor fra
der hvor kilen starter.
Et ekstra kørespor registreres altså først i kørespors-antallet, når det er i fuld bredde.

Kørespor - Øvrige

Bruges til alle belagte arealer uden for selve kørebanen. F.eks. Busholdepladser, P-lommer eller-baner,
arealer langs vejkanen, på broer osv.

Målemetode: Bredden måles fra det belagte areals yderkant (kan være ved asfaltkanten mod yderarealet
eller kantsten) til kørebanen eller kantstriben.

Funktioner: Der tilknyttes altid funktioner til elementet:
Busholdeplads: Bruges ved buslommer o.l.
Parkering: Bruges ved P-lommer, parkeringsbåse- eller P-afmærket parkering langs vejen
Bro: Bruges ved belagt areal uden for kørebanen på broer
Div: Bruges ved belagte arealer, udenfor kørebanen og ind mod midten af rundkørsler

Kørespor - Overkørselsareal

Et belagt areal til køretøjer med stort arealbehov.
Bruges kun i kryds og rundkørsler, hvor der er etableret et areal som kan bruges til særlige transporter som
f.eks. modulvogntog
Målemetode: Bredden måles fra det belagte areals yderkant (kan være ved asfaltkanten mod yderarealet
eller kantsten) til kørebanen eller kantstriben.
Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet Overkørselsareal.

Kantsten

Kantsten placeres i den tilhørende vejside
Der kan registreres kantsten flere forskellige steder i tværprofilet:

• Kantsten mod midterrabat: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod kørebane: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod busfortov: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod rabat mod kørebane: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod cykelsti: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod rabat mellem fortov og cykelsti: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod fortov: set fra vejskel og ind mod vejmidte.

• Kantsten mod sti: set fra vejskel og ind mod vejmidte.
  

Målemetode: Bredden angives til 0,1 når der er tale om alm. kantsten og 0,5 når det er svingkantsten.
Kantsten langs vejen, som afbrydes af kryds eller indkørsler e.l. , men forsætter efter afbrydelsen,
registreres som gennemgående.

Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet kantsten.

Sporadskillelse

Betragtes som alt hvad der er anlagt for at adskille kørespor med trafik i samme retning.
Sporadskilleser kan være: helleanlæg - både med og uden kantsten, rabat - både belagt og ubelagt eller
beplantet. Men ikke f.eks malede flader eller linjer som f.eks. Spærreflader og -linjer. Hvis der er opsat
afmærkning, autoværn e.a. som forhindrer umiddelbar gennemkørsel i spærrefladen, kan denne registreres
som sporadskillelse.

Sporadskillelse placeres i vejside Højre eller venstre. Aldrig i vejside Midt.
Der kan registreres sporadskillelse flere steder i tværprofilet:

• Sporadskillelse ved højre svingbane

• Sporadskillelse ved venstre svingbane

• Sporadskillelse mellem spor

Målemetode: Bredden måles på anlæggets yderkanter, incl eventuelle kantsten.
På plantegningen i vejman.dk vises sporadskillelsen som et areal i ydersiden af kørebanen i den side der er
angivet. Altså ikke midt i kørebanen hvor sporadskillelsen reelt er placeret. Sporadskillelsens bredde er også
indmålt som en del af kørebanens bredde.

Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet Sporadskillelse

Skillerabat

En skillerabat er en rabat, hvis væsentligste formål er at tilvejebringe en sikkerhedsmæssigt forsvarlig
afstand mellem trafikstrømme, der afvikles med forskellig hastighed. En skillerabat vil ofte adskille en
kørebane fra en sti. Eller adskille 2 stier med forskellige trafikanter, f.eks. cyklister og gående.
Der kan registreres skillerabatter flere steder i tværprofilet:

• Skillerabat mellem fortov og cykelsti: Forudsætter at der både er et fortov og en cykelsti.

• Skillerabat mod kørebane: Forudsætter at der er fortov og/eller en cykelsti eller andet befæstet
  element.

• Skillerabat mellem cykelsti og busfortov: Forudsætter at der både er en cykelsti og et busfortov.

Målemetode: Bredden måles på anlæggets yderkanter, men uden eventuelle kantsten, da disse angives
særskilt.
Funktioner: der knyttes ikke funktioner til elementet Skillerabat.

Kantbane

Der kan registreres kantbaner flere steder i tværprofilet:

• Yderkantbane: Kantbaner i ydersiderne af kørebanen. Findes som regel i begge sider af vejen.

• Midtkantbane: registreres når der findes en malet kantstribe op mod midterrabatten. Registreres i hver
  side af vejen: højre og venstre, hvis den findes på begge sider af midterrabatten. Midtkantbane
  registreres aldrig i vejside "midt".

• Mellemkantbane (Registreres ikke på statsveje)

Målemetode: Bredden af kantbanen måles fra asfaltkanten eller kantsten til og med selve den malede
hvide stribe.
Midtkantbane registreres kun langs midterrabatten, ikke før og efter (selv om der er spærreflader)

Funktioner: Funktionen Cykelbane: Bruges altid når kantbanen er markeret som cykelbane med påmalede
symboler, skiltning eller anden belægning.
Der kan være registreret funktioner til kantbanen: Kan-alm. og Kantlinie: Forekommer ofte på konverterede
data, men bruges ikke mere
Spærreflade: Bruges kun undtagelsesvis, da spærreflader indgår i andre elementer og normalt ikke
indmåles.

Stier

En sti kan defineres som: et færdselsareal, som fortrinsvis er forbeholdt gående, cyklende eller ridende
færdsel.
Stier findes i forskellige udformninger:

• Selvstændige stier i eget tracé registreres med eget administrativt vejdelsnummer og med alle de
  registreringsmuligheder, som også gælder for veje.

• Stier i eget tracé, som administrativt hører til en vej og følger vejens overordnede tracé, registreres i
  vejens tværprofil som selvstændige tværprofilelementer.

• Stier langs vej følger vejens overordnede tracé (f.eks. adskilt ved en rabat eller kantsten) registreres
  typisk i vejens tværprofil som selvstændige tværprofilelementer

• Kantbaner, som anvendes til stiformål (Cykelbane) registreres typisk i vejens tværprofil som funktion på
  tværprofilelementet ”Kantbane”
  

Indmålingen og registreringen af stier i http://vejman.dk beskrives i vejledningen ”Indmåling af stier”.

Afvanding

Registreres ikke med bredde, da den kan registreres som en funktion på elementet Yderrabat (81).
Der kan være registreret bredder på elementet afvanding: Forekommer ofte på konverterede data, men
bruges ikke mere. Data er ikke kontrolleret.

Yderrabat

Rabatter og øvrige græsarealer der ligger uden for selve vejbanen, tilknyttede stier og skillerabatter, men
som er inden for vejens kronekant.
Yderrabat registreres ikke for stier i eget tracé. Kun yderrabatten tilknyttet vejen (hvor også stien i eget
tracé er tilknyttet) registreres.

Målemetode: Bredden langs nyetablerede strækninger sættes ofte til 1,0 eller 1,5, da det kan være
vanskeligt at måle den præcise bredde og denne kan variere over korte strækninger. Bredden kan også
sættes til den anlægsbredde der fremgår at projekttegningen for vejen.

Funktioner: Der kan tilknyttes funktioner på elementet. F.eks. trug. Men oftest registreres disse funktioner
ikke og ligger kun på konverterede data.

Eksempler på indmåling

Indmåling af motorvej

Elementer der indmåles på en motorvej. Del 0:

Yderrabat:
Vejside Højre eller Venstre. Tv.element 81, bredde = 1 (når autoværnet står så tæt på asfaltkanten, sættes
yderrabatten til 1 m)
Nødspor:
Vejside Højre eller Venstre. Tv.element 3, bredde målt fra asfaltkant.
Yderkantbane:
Vejside Højre eller Venstre. Tv.element 56, bredde= 0,5 m.
Kørespor:
Vejside Højre eller Venstre. Tv.element 4, målt bredde mellem kantstriber.
Antal spor angives (På billedet = 2) i hver side
Midtkantbane:
Vejside Højre eller Venstre. Tv.element 58, bredde= 0,5 m.
Nødrabat:
Vejside Højre eller Venstre. Tv.element 2, bredde= 0,5 m.
Midterrabat:
Vejside Midt. Tv.element 1, bredde målt mellem asfaltkanter eller midterautoværn
Plantegningen i vejman.dk for motorvejsstykket med ovennævnte elementer ser således ud:

Andre tværprofiler på motorvej, del 0:

Når vejdel 0 krydses af en vejdel, og vejdelens referencelinje løber langs med vejdel 0 uden adskillelse af
rabat eller autoværn, indmåles der uden yderrabat og eventuelle andre elementer (her: nødspor) på del 0.
Elementerne i siden af vejdelen registreres på vejdelen. Yderelementerne registreres igen på vejdel 0, når
der er rabat (yderrabat) mellem vejene.

Indmåling af ramper med vejdelsnummer 3 eller 6

Ramperne med vejdelsnummer -3 er frakørselsramper i vejens højre side og ramperne med vejdelsnummer
-6 er tilkørselsramper i vejens venstre side. Begge vejdele er kilometreret med startkilometrering
sammenfaldende med vejdel 0.

Indmåling når rampen starter i en kilespids:
Yderrabat:
Vejside Højre på del 3 og vejside Venstre på del 6. Tv.element 81, bredde = 1 eller bredden fra
anlægstegningen. Der registreres ingen yderrabat på vejsiden mod vejdel 0
Nødspor:
Vejside Højre på del 3 og vejside Venstre på del 6. Tv.element 3, bredde målt fra asfaltkant. Nødsporet
starter som regel ved kilespids, altså i vejens startkilometrering.
Yderkantbane:
Vejside Højre på del 3 og vejside Venstre på del 6.. Tv.element 56, bredde= 0,5 m.
Hvis der er punkterede kantbaner helt fra kilespidsen i vejsiden mod vejdel 0, registreres bredde = 0,5 m
helt fra kilespids.
Ellers starter kantbanen mod vejdel 0 når der er fuldt optrukken kantlinje.
Kørebane:
Vejside Midt. Tv.element 4, bredde kiler: startbredde = 0 slut af kilestrækning er hvor fuldt optrukken linje
starter, eller hvor der er fuld kørebredde. Kørebredde ved 1 spor er somregel 3,5 m. Antal spor registreres =
1 fra starten af kilen.
Kørebanen kan kile videre ud til flere spor længere oppe ad rampen
Antal spor angives altid, og et yderligere kørespor registreres når det er i fuld bredde.
Øvrige elementer:
På rampens videre forløb mod skærende vej og dermed kryds, kan forekomme flere elementer. Rampen
indmåles som på andre veje (f.eks. hovedveje) med tilhørende elementer.
Indmåling når rampen starter i forlængelse af en kørebane:
Når rampen starter i forlængelse af en kørebane er rampens kørebane i fuld bredde fra start og der er
yderkantbaner i begge sider.
Ellers indmåles på samme måde som ved start i kilespids

Indmåling af ramper med vejdelsnummer 4 eller 5

Ramperne med vejdelsnummer -4 er frakørselsramper i vejens venstre side og ramperne med
vejdelsnummer -5 er tilkørselsramper i vejens højre side. Begge vejdele er kilometreret med
slutkilometrering sammenfaldende med vejdel 0.
Fra start ved skærnede vej indmåles rampen som på andre veje (f.eks. hovedveje) med tilhørende
elementer.

Indmåling fra hvor der ikke er rabat mod vejdel 0 og til rampen slutter i en kilespids:
Yderrabat:
Vejside Højre på del 5 og vejside Venstre på del 4. Tv.element 81, bredde = 1 eller bredden fra
anlægstegningen. Der registreres ingen yderrabat på vejsiden mod vejdel 0
Nødspor:
Vejside Højre på del 5 og vejside Venstre på del 4. Tv.element 3, bredde målt fra asfaltkant. Nødsporet
slutter som regel ved kilespids, altså i vejens slutkilometrering.
Yderkantbane:
Begge vejsider indtil fuldt optrukken kantlinje mod vejdel 0 slutter. Herefter er der yderkantbaner på
Vejside Højre på del 5 og vejside Venstre på del 4. Tv.element 56, bredde= 0,5 m.
Hvis der er punkterede kantbaner helt til kilespidsen i vejsiden mod vejdel 0, registreres bredde = 0,5 m
helt fra kilespids.
Kørebane:
Vejside Midt. Tv.element 4, Kørebredde ved 1 spor er somregel 3,5 m registreres indtil slut af fuldt
optrukken linje. Herefter kiler bredden indtil slurtbredde = 0 i kilespids . Antal spor registreres = 1 til slut af
kilen.

Indmåling fra hvor der ikke er rabat mod vejdel 0 og når rampen slutter i en kørebane:
Når rampens slutkilometrering ligger i forlængelse af en kørebane på en anden vej, er kørebanen i fuld
bredde og der er yderkantbaner i begge sider indtil slutkilometreringen.
Ellers indmåles på samme måde som ved start i kilespids.

Indmåling ved shunt

Ramper medvejdelsnummer 3A, 4A osv. kan være shunts ved rampekryds. Vejdele med bogstav på
vejdelsnummeret er kilometreret med sammenfaldende kilometrering med vejdelen de udløber fra/til.
F.eks. vil vejdel 3A have startkilometrering det sted på vejdel 3 hvor de to vejdele mødes. Og tilsvarende vil
en vejdel 4A have slutkilometrering det sted på vejdel 4 hvor de to veje mødes.

Indmåling af shunts ved rampekryds og rundkørsler:
Indmålingen er ligesom på ramper. Vejstykkerne langs de tilsluttende veje vil blive registreret uden
yderareal på den side der vender mod den tilsluttende vej.

Shunts kan være adskilt fra det øvrige spor med f.eks. et helleanlæg. Dette indmåles ikke særskilt, men
opfattes i indmålingssammenhæng som en yderrabat, hvor eventuelle kantsten registreres og yderarealet
(som er noget af helleanlægget) sættes = 1 m.

Kørebanen vil ofte kile ud og blive lidt bredere hvor der er sving.

Indmåling af vejdele 7 og 8

Vejdele 7 og 8 kan være f.eks. parallel-baner ved motorvejskryds. Ved parallel-ramper vil vejdele 7 og 8
have sammenfaldende startkilometrering med vejdel 0 på det sted parallel banerne mødes med vejdel 0.

Indmåling af paralelbaner langs motorvej:
Indmålingen er ligesom på ramper. Vejstykkerne langs de tilsluttende veje vil blive registreret uden
yderareal og eventuel nødspor, på den side der vender mod den tilsluttende vej.

Parallelbanen kan være adskilt fra det øvrige spor med f.eks. et helleanlæg eller rabat. Dette indmåles ikke
særskilt, men opfattes i indmålingssammenhæng som en yderrabat, hvor eventuelle kantsten registreres og
yderarealet sættes = 1 m.

Vejdele 7 og 8 med dobbeltrettet færdsel:
Vejdele 7 og 8 kan også være et vejstykke hvor ramper løber sammen, så vejstykket fungerer som en
almindelig dobbeltrettet vej. Der vil normalt være fuldt optrukken midterlinje mellem kørselsretningerne,
men hvis der er helleanlæg eller midterrabat bør hver side have referencelinje – og dermed eget
vejdelsnummer - som til- eller frakørsel.

Når vejdele 7 og 8 er veje med dobbeltrettet færdsel, kilometreres vejdel 7 med voksende kilometrering fra
vejdel 3´s slutkilometrering og vejdel 8 med voksende kilometrering fra vejdel 6´s slutkilometrering (se
principskitsen side 4)

Indmåling af sideanlæg

Vejdele med vejdelsnumrene -11 og -12 er sideanlæg inkl. til- og frakørsel som egne ramper. Findes mest i
forbindelse med motorveje.

Vejdele 11 og 12 har sammenfaldende startkilometrering med vejdel 0. Vejdelene har referencelinjer der
ligger hele vejen gennem rasteanlægget og videre ud af frakørslen indtil den igen mødes med vejdel 0. Da
ruten gennem rasteanlægget, som overordnet princip, føres via den længste rute (når der er flere ruter
gennem anlægget), vil længden af vejen blive noget længere end den tilsvarende længde på vejdel 0, og
slutkilometreringen, hvor vejdelen igen mødes med del 0, bliver derfor en helt anden end kilometreringen
på del 0 på det sted.

Indmåling af vejdele 11 og 12:
På til- og frakørselsdelene af sideanlægget indmåles tværprofilet som ved til- og frakørselsramper.
Men på vejstykket gennem selve rasteanlægget indmåles kun tværprofilelementet kørebane. Der
registreres altså ikke yderarealer, fortove, P-pladser eller andet langs denne strækning. Disse oplysninger registreres under “Drift” i ”Arealer og udstyr”.

Indmåling af rundkørsel

En rundkørsel indmåles som 2 vejdele, hvor begge har samme startkilometrering. Startkilometreringen er
sammenfaldende med del 0 hvor rundkørslen starter. Vejdelenes slutkilometreringer er ikke altid den
samme, da længden af hver vejdel kan være forskellig. Vejdelene slutter i samme punkt, som er det sted
hvor del 0 forstsætter. Der er altså et hul i del 0´s kilometrering:

Starter en vej i en rundkørsel, hvor rundkørslen hører med til vejen, vil det være vejdelene 1 og 2´s
slutkilometrering der er sammenfaldende med vejdel 0´s startkilometrering.

Tværprofilindmåling af rundkørsel:
Hver vejdel indmåles som en selvstændig vej. Derfor vil midterøen af rundkørslen blive opfattet som
yderrabat i venstre side af vejdel 1 og højre yderareal af vejdel 2.
En befæstet, bred kant ind mod midterøen kan være anlagt specielt og med anden belægning. Ofte er
denne kant overkørbar og beregnet til lange transporter. Denne kant indmåles som ”Øvrige, kørespor” med
funktionen ”Diverse”.
Kantsten langs yderkanten i højre side på del 1 og venstre side på del 2 indmåles når der er tale om
kantsten opsat for rundkørslens forløb. Hvis der kun er svingkantsten i forbindelse med krydsene i
rundkørslen, indmåles disse ikke på vejdelene, da de skønnes at tilhøre den tilsluttende vej. Det samme
gælder kantsten langs kantstenshelle på den tilsluttende vej.

Elementer der indmåles på vejdelene i en rundkørsel:
Yderrabat:
I højre side på del 1 og venstre side på del 2 indmåles yderrabatten med normal bredde = 1m.
I venstre side på del 1 og højre side på del 2 sættes bredden af yderarealet til ½ x diameteren af midterøen.
Yderkantbane:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 56, bredde= målt bredde fra asfaltkant til og med selve kantbanen.
Hvis kantbanen er markeret som cykelbane angives funktionen Cykelbane.
Kørebane:
Vejside Midt. Tv.element 4, målt bredde mellem kantstriber.
Antal spor angives.
Kørespor -Øvrige:
Venstre side på del 1 og højre side på del 2. Tv.element 16: Indmåles fra asfaltkant eller kantsten til
kantbanen (men uden dennes bredde)
Cykelsti:
Højre side på vejdel 1 og venstre side på vejdel 2. Tv.element 62. Bredde = målt bredde fra asfaltkant til
asfaltkant af cykelstien. Eventuel funktion angives.
Er cykelstien anlagt som egentlig cykelsti, f.eks. med kantsten og på kortere strækninger ved krydsene,
markeret som cykelbane, registreres cykelsti på hele vejdelen.
Cykelsti kan også ligge i eget tracé. Hvis cykelstien ligger langt væk fra rundkørslen eller en cykelsti starter
eller slutter ved rundkørslen, registreres den på den tilsluttende vej og ikke på rundkørslens vejedele.
Fortov:
Højre side på vejdel 1 og venstre side på vejdel 2. Tv.element 61. Bredde = målt bredde angives.
Kantsten:
Kan forekomme flere steder og i både Højre og Venstre side af vejen (Aldrig i vejside Midt) . Bredden
angives til 0,1 når der er tale om alm. kantsten og 0,5 når det er svingkantsten.
Skillerabat:
Højre side på vejdel 1 og venstre side på vejdel 2. Tv.element 51 eller 52. Bredde = målt bredde angives

Yderrabatten i vejdel 1´s venstre side er meget bred i forhold til de andre elementer på vejen og derfor
bliver de øvrige elementbredder presset noget sammen. Men tegningen giver et godt overblik over hvilke
elementer der er på vejen: Yderrabat i begge sider, kantbaner i begge sider, cykelsti, øvrige kørespor,
kantsten og kørebane.

Indmåling af vej med midterrabat og sporadskillelser

Ved indmåling af et vejstykke med midterrabat er det midterrabatten som lægges i vejside Midt og
kørebanerne lægges i hhv. højre og venstre side.

Kørebanernes bredde måles inkl. eventuelle spærreflader og sporadskillelser.

Elementer der indmåles på en vej med midterrabat og sporadskillelse , som på ovenstående billede.

Midterrabat:
Vejside Midt. Tv.element 1, bredde målt på midterhellen mellem kantsten (på billedet bredde = 1,3 m)
Kantsten mod midterrabat:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 26, bredde= 0,1 m.
Midtkantbane:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 58, bredde= målt bredde fra kantsten til og med kantlinjen. (på
billedet bredde = 0,5 m)
Kørebane:
Hvor der er midterrabat: Vejside Højre og Venstre. Tv.element 4, målt bredde mellem Midtkantbane og
yderkantbane. Bredden måles som regel lige før sporadskillelsen.
Antal spor angives i hver side (På billedet = 2 i den ene side og = 3 i den anden side)

På strækningen gennem krydset (mellem midterrabatterne) lægges kørebanen i vejside Midt. Tv.element 4,
og bredden ud til krydset er summen af bredderne på kørebaner, midterrabat, kantsten mod midterrabat
og midtkantbaner. Antal kørespor er summen af antal kørespor i begge vejsider ved midterrabatten. (På
billedet = 5)
Sporadskillelser:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 42 Sporadskil ved v. svingbane, bredde målt fra incl. kantsten. (på
billedet bredde = 2 m)
Yderrabat:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 81, bredde = målt bredde. (på billedet bredde = 2,5 m)
Yderkantbane:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 56, bredde= 0,5 m.
Cykelsti:
Vejside Højre og Venstre. Tv.element 62, bredde målt fra asfaltkant til asfaltkant. Funktion her: Eget tracé
(cykelstierne kan ikke ses på billederne, da den ligger langt fra vejen)

På plantegningen er cykelstierne angivet med lilla. Sporadskillelserne er de lysegrå bredder i hver side af
vejen. Assymmetrien på tegningen skyldes at midten af vejen markeres med en stiblet linje som altid går
midt gennem tværprofilelementet i vejside Midt og adskiller tværporfilelementerne i venstre og højre side.

Indmåling af 2+1 veje

Indmålingen af 2+1 veje adskiller sig kun fra indmåling på almindelig 2-sporet vej, ved at antallet af spor
ændres over en strækning hvor kørespors-bredden ikke ændres.

Indmåling af kørespor på 2+1 veje:
På veje uden midterrabat:
Kørebane:
Vejside Midt. Tv.element 4, målt bredde mellem kantstriber. Antal kørespor angives = 3, hvor alle spor er i
fuld bredde. På strækninger hvor midtersporet kiler ind fra 2 til 1 i den ene retning og ud fra 1 til 2 på i den
anden retning angives sporantal = 2 og bredden fastholdes. Et spor tælles altså først med i antallet når det
er i fuld bredde.
Antallet af spor kan ikke ses på plantegningen i vejman.dk . Kun i vinduet med detaljerede oplysninger som
fremkommer når man klikker på kørebanen i plantegningen.

På veje med midterrabat indmåles kørebanen i hhv. højre og venstre side, mens midterrabatten ligger i
vejside Midt. Købebanernes bredde vil kile i begge sider, når antallet af kørespor skifter i
kørselsretningerne. Når køresporet kiler ud for at blive til endnu et kørespor regnes dette med i
sporantallet når det er i fuld bredde. Når køresporet kiler ind for at indsnævre antallet af kørespor til 1,
registreres 1 spor fra der hvor kilen starter.

Indmåling af P-lommer, buslommer og broarealer

Arealer beliggende uden for køresporene, men som en del af vejen, registreres som elementet Øvrige
(under typen Kørespor). Der tilknyttes altid en funktion til elementet Øvrige. Funktionerne der oftest
bruges er: Parkering, Busholdeplads og Bro.

Elementer der indmåles ved kørespor, øvrige.
Kørespor -Øvrige:
Vejside Højre eller Venstre.
Tv.element 16: Bredde indmåles fra asfaltkant eller kantsten til kantbanen (men uden dennes bredde).
Elementet kiler ofte i start og slut, så registreringen indeholder 3 strækninger.
Funktion: Parkering, Busholdeplads eller Bro.
Kantsten:
Vejside Højre eller Venstre.
Tv.element 27 (Kantsten mod kørebane) eller 28 (Kantsten mod busfortov) alt efter hvilke elementer der i
øvrigt ligger i tværprofilet.
Bredde angives til 0,1.
Skillerabat:
Vejside Højre eller Venstre.
Tv.element: 51 (Skillerabat mellem fortov og cykelsti), 52 (Skillerabat mod kørebane) eller 53 (Skillerabat
mellem cykelsti og busfortov) alt efter hvilke elementer der i øvrigt ligger i tværprofilet.
Bredde måles uden eventuelle kantsten, som jo registreres særskilt.
Busfortov:
Vejside Højre eller Venstre.
Tv. element 64. Fortovet registreres som busfortov når det udelukkende er anlagt pga. busholdepladsen.
Bredde måles uden eventuelle kantsten, som jo registreres særskilt.
Yderrabat:
Vejside Højre eller Venstre.
Tv. element 81.
Bredden måles. Langs P-lommer og Buslommer vil bredde ofte være en anden end på den vejstrækning
disse ligger på. Elementet kan også kile sammen med kørebredden.
Bredden ved broer vil ofte være = 0, da der ikke er yderrabat over en bro.

Indmåling af ramper på hovedveje

Ramper i forbindelse med hovedveje indmåles som hovedprincip ligesom ramper på motorveje. Hvis
forbindelsesrampen er en dobbeltrettet strækning uden anden midteradskillelse end midterlinje, vil
rampen være en del 7 eller 8. Når strækningen deler sig og bliver til hhv. en til- og frakørsel vil det være de
tilhørende vejdelsnumre: 3,4,5 eller 6.

Tværprofilet indmåles også ligesom på motorveje, men der forekommer ofte andre elementer. Hvis
anlægget ser ud som på ovenstående billede, vil der på ramperne 3,4,5,og 6 registreres kantsten mod
kørebane (element 27) på de strækninger der ligger langs med den helle der adskiller til- og frakørslerne.
Og der vil også blive registreret kantsten mod kørebane på del 0, på de meter der udgør hellens kant mod
vejen.

Indmåling af ramper med alternativ referencelinje

Nogle steder på statsvejnettet er et tilsluttende rampeanlæg kun registreret med vejdele 7 og 8.
(Registreringen er ikke rigtig i forhold til hvordan vejdelene registreres i dag).

Tværprofilet på vejdel 0 indmåles sådanne steder med kiler i kørebanebredden og antallet af kørebaner
øges og formindskes alt efter hvornår kørebanen er i fuld bredde.

Tværprofilet for vejdelene indmåles med helleanlægget ved vejdel 0.