Stedfæstelse med administrativt vejnummer

Hvorfor bruge det administrative vejnummer i forbindelse med stedfæstelse af uheld, når CPR-vejnummeret er lige så godt?

CPR-vejnummeret er ikke lige så godt til stedfæstelse, da CPR-vejnummer ikke er entydigt på tværs af kommuner og ikke over tid bevarer samme nummer, da veje kan skifte navn.

Det administrative vejnummer bevarer over tid sit nummer uanset om en vej skifter vejbestyrer eller kommuner ændres. Uheldsoplysninger kan kun knyttes til vejoplysninger, hvis vi anvender de administrative vejnumre.

Hvordan stedfæstes trafikuheld i kryds mellem statsveje og kommuneveje?

Vejnummersystemer

Der anvendes i Danmark overordnet to forskellige vejnummersystemer:

Det administrative vejnummer som er et entydigt 7-cifret nummer i hele landet. For offentlige veje skal numrene være oprettet i den centrale vej- og stifortegnelse (CVF).
CPR-vejnummeret som knytter sig til adresser (vejnavne). CPR-vejnummeret er 4-cifret og alene entydigt indenfor den enkelte kommune.

I politiets registrering af veje i forbindelse med uheld anvendes CPR-vejkoden.

CPR-vejkoden kan ikke anvendes i forbindelse med stedfæstelse af uheld, fordi den kun er entydig indenfor den enkelte kommune.

For de overordnede veje er der behov for at kunne se på tværs af kommuner, så vejene ikke deles op i småbidder på grund af kommunegrænser.

Kun det administrative vejnummer har den egenskab at gå på tværs af kommunegrænser, så derfor er det nødvendigt at anvende dette i forbindelse med stedfæstelse af uheld.

I forbindelse med vejforvaltningssystemerne er det også det administrative vejnummer, som anvendes i forbindelse med registrering af vejoplysninger. Uheldsoplysningerne kan derfor kun knyttes til vejoplysningerne, hvis det administrative vejnummer anvendes.

Tidligere amtsveje

Amtsvejene og statsvejene fik før kommunalreformen 1. januar 2007 tildelt et administrativt vejnummer i CVF.

Amtsvejene var regionale veje, som forbandt større byer indenfor amtet.

I forbindelse med kommunalreformen blev nogle af disse veje klassificeret som af betydning for landstrafikken, og overgik derfor til statsveje. Andre blev klassificeret som veje af betydning indenfor den enkelte region og overgik til kommunerne.

Selvom veje overgik til kommunerne, har de stadig en regional betydning, og det er derfor fortsat vigtigt at kunne se udviklingen for den enkelte vej (f.eks. i forbindelse med uheld) på tværs af kommunegrænserne.

I forbindelse med stedfæstelse af uheld skal det administrative vejnummer derfor anvendes. Det betyder, at det administrative vejnummer også skal anvendes for kommuneveje. Vi kan ikke anvende to forskellige vejnummersystemer for den samme oplysning.

Hvis man anvender det 4-cifrede CPR-vejnummer i stedet for det administrative vejnummer, kan man risikere, at uheldet bliver flyttet til et helt andet sted, og i den forbindelse tildeles koordinater, som passer det valgte CPR-vejnummer og kilometer.

Angives f.eks. CPR-vejnummer 504 og en kilometrering, vil uheldet på kortet blive flyttet til Aalborg uanset, at der er oplyst et andet uheldssted. Dette er fordi vejen med det administrative vejnummer 504 ligger her. Det administrative vejnummer er entydigt og oplysninger om kommunen indgår ikke her.

Eksempel på visning af kommuneveje og statsveje på kort

Hvordan finder man det administrative vejnummer?

De administrative vejnumre for alle offentlige veje bør kunne findes i CVF’en (den centrale vej- og stifortegnelse – cvf.dk ), da vejene skal være indberettet hertil senest 1. juli 2007.

Det er også muligt at indberette numre for private fællesveje, selvom det ikke er et krav. Det administrative vejnummer for de gamle amtsveje er ikke CPR-vejkoden med kommunenummeret sat foran, men sammensat af amtsnummer og vejnummer.

For sammenlagte kommuner kan det være valgt, at anvende sammensætning af gamle kommunekoder og gamle vejnumre.

Ved stedfæstelse af uheld på kort er der nem adgang til det administrative vejnummer, hvis vejen er registreret i vejman.dk, hvilket gælder for alle de gamle amtsveje, statsvejene og nu også en række kommuneveje.

Her kan man klikke visning af vejene til på kortet. Når der er klikket på udpeg, kan man dernæst klikke på det aktuelle sted på vejen, og det administrative vejnummer og kilometreringen overføres direkte til stedfæstelsen. For nogle veje er det dog stadig nødvendigt at påføre de administrative vejoplysninger for en eventuel sekundær vej i forbindelse med krydsuheld.

For kommuner, der anvender RoSy er kortgrundlaget blevet udbygget med de systemlinjer, som vejene har hos RoSy. Vejene ses ikke som et synligt lag, men som et underliggende lag.

Når man gør vejene aktive vil statsveje være vist med rød farve og kommunevejene med grøn farve. Senere er beskrevet, hvordan man håndterer stedfæstelsen af uheld mellem statsveje og kommuneveje.

I øvrige tilfælde må man udpege stedet manuelt på kortet og tilføje alle vejoplysningerne i stedfæstelsesvinduet.

Det er kun veje registreret i vejman.dk, som kan vises på kortet. For veje som indgår i vejforvaltningssystemet RoSy, ses vejene ikke på kortet, men oplysningerne om vejene overføres til stedfæstelsen.

Stedfæstelse af uheld i vejkryds mellem statsveje og kommuneveje

Generelt gælder, at uheldet anbringes med vej1kategori (statsvej/kommunevej) og vejnummer ud fra, hvilken vejbestyrelse, der ”ejer vejkrydset”. Dvs. hvem betaler for vedligeholdelse og udbygning.

Normalt vil det være sådan, at det er Vejdirektoratet, der ejer vejkrydset, når en statsvej indgår i vejkrydset, men der kan være undtagelser.

Normalt vil det være sådan, at uheldet anbringes under den laveste vejkategori (Statsvej) i vejkrydset.

Er der tvivl om placeringen, er det en god idé at tage en snak med kontaktpersonen i det lokale VD-område hos Vejdirektoratet.

I det følgende er vist et par eksempler på stedfæstelse i vejkryds mellem statsvej og kommunevej.

Eksempler på stedfæstelse i vejkryds mellem statsvej og kommunevej

Eksempel på simpelt vejkryds mellem statsvej og kommunevej

Simpelt vejkryds mellem statsvej (rød farve) og kommunevej (grøn farve), hvor uheldet henføres til statsvejen også selvom kollisionen egentlig er sket på kommunevejen.

Her har vi et vejkryds, som administreres af Vejdirektoratet. Derfor skal alle uheld i krydset henføres til rampen (her 11-3). Dermed har den vejbestyrelse, som har ansvaret for trafiksikkerheden i vejkrydset lettere adgang til at kunne finde information om alle relevante uheld i det pågældende vejkryds.

Dermed vil vej1 være 11-3 med km/t 8/0512 og vej2 150521-0.

Uheld på broen over motorvejen er lidt vanskeligere i forbindelse med stedfæstelsen. Har uheldet med rampekrydsene at gøre, så skal det relateres til ramperne (altså anbringes under Vejdirektoratet).

Det kan f.eks. være bagendekollisioner op mod krydset som følge af opstuvning. I de øvrige tilfælde, f.eks. eneuheld der lige så godt kunne være sket udenfor krydset, skal det relateres til kommunevejen.

Eksempel på kommunal rundkørsel med Vejdirektoratets rampetilslutning fra motorvej

Kommunal rundkørsel med Vejdirektoratets rampetilslutning fra motorvej. Uheld ved rampetilslutninger knyttes normalt til Vejdirektoratet. Uheld i de øvrige ben hører til kommunen, fordi rundkørslen er kommunal.

Dermed vil vej1 være 14-8 med kmt 24/0850 og vej2 200509-1.

Uheldet kunne også stedfæstes med rundkørslen som vej1, og dermed anbringes som kommunevej, fordi rundkørslen er kommunens. Det bør her aftales mellem VD-området og kommunen, hvad der gøres i de enkelte tilfælde. Det er vigtigt at få en ensartet registrering.

I øvrigt er selve rundkørslen sidenhen overgået til Vejdirektoratet som bestyrer for at skabe mere klarhed omkring an-svaret.

Det er vigtigt, at hver kommune fastlægger principper for, hvilken vej, der angives som vej1, når ulykkerne sker i vejkryds, hvori der ikke indgår statsveje eller tidligere amtsveje, således at der også er en ensartet stedfæstelse i de kommunale vejkryds.