Brugervejledning Sortpletudpegning i vejman.dk (nyt modul 2024)

Indhold

Indledning

Denne vejledning beskriver, hvordan programmet til sortpletudpegning i vejman.dk kan anvendes til at udpege sorte pletter på vejnettet. Sorte pletter er steder, hvor der sker flere ulykker, end man kan forvente på lignende lokaliteter. Vejledningen er lavet i forbindelse med relanceringen af sortpletmodulet i foråret 2024.

For at kunne anvende sortpletudpegning er det en forudsætning, at veje og kryds er registreret i vejman.dk, og at ulykkerne er stedfæstet på strækninger og i kryds.

Sortpletudpegningen giver mulighed for at udpege sorte pletter ud fra 3 metoder:

• Modelmetoden, hvor der sammenlignes med et forventet antal ulykker baseret på en beregning ud fra ulykkesmodeller. Ulykkesmodellerne tager udgangspunkt i information om årsdøgntrafikken indenfor en række udvalgte kryds- og strækningstyper (de såkaldte ap-typer opkaldt efter modellernes konstanter a og p). Metoden kan benyttes på et vejnet, hvor data om fx er trafik, hastighedsgrænser, antal ben i kryds, vigepligtsforhold osv. bliver holdt ajour og der er udarbejdet ulykkesmodeller. Metoden bruges især på statsveje.

• Tæthedsmetoden ap-type baseret på inddelingen i ap-typer. Tæthedsmetoden ser direkte på ulykkestætheden (antal ulykker pr. km pr. år eller antal ulykker pr. kryds pr. år) i forhold til et valgt niveau. Ved angivelsen af typen for kryds eller strækning anvendes inddelingen i forhold til ap-type fra modelmetoden. Denne metode anvendes typisk på statsveje.

• Tæthedsmetode øvrige er basalt baseret på inddeling i vejtype og generel hastighedsgrænse. Findes trafiktal på kryds og strækninger beregnes ulykkesfrekvensen også. De sorte pletter udpeges på baggrund af ulykkestæthed, men kan efterfølgende sorteres ud fra den beregnede ulykkesfrekvens. Denne metode anvendes typisk på kommuneveje.

Forudsætninger

For at kunne bruge modulet sortpletudpegning i vejman.dk er der en rækkes basisforudsætninger, der skal være på plads afhængigt af hvilken metode, der udpeges på baggrund af. Disse gennemgås i det følgende.

Modelmetoden

Modelmetoden for udpegning af sorte pletter baserer sig på en forventet ulykkesværdi på baggrund af anvendelsen af ulykkesmodeller.

Model for strækning:

UHT = a * N^p

Hvor

UHT er ulykkestætheden (antal ulykker pr. km pr. år)

N er årsdøgntrafikken

a og p er konstanter beregnet for hver af de anvendte ”ap-typer”

For strækninger er vejene inddelt i typer, som vist i Tabel 1.

Tabel 1: Strækningstyper der anvendes i modelmetoden.

For at kunne beregne ap-typerne og foretage udpegningen skal følgende oplysninger være indberettet:

Model kryds:

UHT = a * N_prim^p1 * N_sek^p2

Hvor

UHT er ulykkestætheden (antal ulykker pr. kryds pr. år)

N_prim er årsdøgntrafikken ind i krydset i primær retningen (typisk ben uden vigepligt)

N_sek er årsdøgntrafikken ind i krydset i sekundær retningen (typisk ben med vigepligt)

a, p1 og p2 er konstanter beregnet for hver af de anvendte ”ap-typer”.

Kryds er inddelt i 23 typer, som vist i Tabel 2.

Tabel 2: Krydstyper i modelmetoden.

Krav til basisoplysninger i vejman.dk:

Tæthedsmetoden - ap-type

Forudsætningerne for indberettede data er for denne metode de samme som for modelmetoden, da de forskellige data indgår i beregningerne af ap-typerne.

Tæthedsmetoden - øvrige

Denne metode gør det muligt at udpege sorte pletter på baggrund af ulykkestæthed fx på et vejnet, hvor der ikke findes ulykkesmodeller.

Vejnettet inddeles i kryds og strækninger. Strækninger er inddelt i 5 typer, som vist i Tabel 3. Kryds er inddelt i 7 krydstyper som vist i Tabel 4. For tæthedsmetoden – øvrige medtages alle kryds i krydsudpegningen. Dvs. ingen kryds udgår pga. ingen eller lidt trafik som beskrevet under modelmetoden.

Strækningstype

Strækningernes inddeling er afhængig af to parametre i vejman.dk ”vejtype skiltet” og ”generel hastighedsbegrænsning” og resultatet er dermed afhængigt af, hvor præcist vejbestyrelsen har udfyldt disse parametre. Strækningstypen bestemmes ud fra første matchende kriterie:

1. Hvis ”vejtype skiltet” = ”motorvej”, så er strækningstypen ”Motorvej”.

2. Hvis ”vejtype skiltet” = ”motortrafikvej”, så er strækningstypen ”Motortrafikvej”.

3. Hvis ”generel hastighedsbegrænsning” = 50, så er strækningstypen ”Øvrige – by”.

4. Hvis ”generel hastighedsbegrænsning” er udfyldt og forskellig fra 50, så er strækningstypen ”Øvrige – land”.

5. Ellers er strækningstypen ”Øvrige/uoplyst”.

Krydstype

Krydstypen er afhængigt af hvordan krydset er registreret i vejman.dk. Er krydset registreret som rampekryds, tilkørsel, frakørsel eller kryds i rundkørsel benyttes disse typer også i sortpletudpegningen. For kryds, der er registreret som ”kryds generelt”, kigges på antal ben i krydset, hvor krydsene inddeles efter 3 ben, 4 ben og større end 4 ben.

Med tæthedsmetoden udpeges sorte pletter efter tæthed. Er der registreret trafik i vejman.dk i kryds og på strækninger, vil frekvensen også blive beregnet, og det er muligt efterfølgende selv at rangere de udpegede kryds og strækninger efter frekvens i en den Excel rapport der kan hentes.

Metodebeskrivelse

En nærmere beskrivelse af metoderne, som anvendes i forbindelse med sortpletudpegningen, kan ses i Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger og ulykkesbekæmpelse (VD rapport 612, 2022). Her beskrives modelmetoden samt tætheds-/frekvensmetoden. Tætheds-/frekvensmetoden er en udpegning efter tæthed og efterfølgende rangering efter frekvens. Håndbogen kan hentes i elektronisk version på VD.dk under Trafiksikkerhed og ulykkesstatistik – publikationer.

Start programmet

1. Programmet startes ved at klikke på Sortpletudpegning under Trafiksikkerhed, efter man har logget på vejman.dk. For at have adgang er det en forudsætning, at der er tegnet uheldsabonnement i vejman.dk.

Figur 1: Start af sortpletudpegning

Figur 2: Start programmet - vælg "Azure AD" hvis du er ansat i Vejdirektoratet og ”NemLog-in” som ansat i en kommune.

2. Du vælger knappen med ”Azure AD” som ansat i Vejdirektoratet og ”Nem log-in” som ansat i en kommune (Figur 2).

3. Du ser nu en oversigt med mapper - egne og fællesudpegninger, se Figur 3. Her vælges den mappe, hvor udpegningen skal placeres, ved at dobbeltklikke (eller alternativt: kryds boksen af og vælg åbn nederst i skærmbilledet). Mappen med ”Egne udpegninger” kan kun den enkelte bruger se. ”Fælles udpegninger” er en mappe fælles for den enkelte organisation, dvs. her kan deles med kollegaer.

Figur 3: Oversigt over tilgængelige mapper. Vælg den mappe du ønsker din udpegning placeret i.

4. Der kan oprettes en undermappe til udpegningen (se Figur 4), eller udpegningen kan oprettes direkte i enten ”Egne udpegning” eller ”Fællesudpegninger” (Vælg ”opret udpegning”).

Figur 4: Oprette undermappe.

Udpegning

Næste step er at komme i gang med en sortpletudpegning.

Oprette udpegning

1. Vælg den blå knap ”opret udpegning” i bunden af skærmbilledet.

2. Vælg metode (skabelon). Her vælges mellem de tre metoder eller en skabelon brugeren selv har gemt (se afsnit 7 Skabeloner).

3. Herefter udfyldes en række informationer om (se rød markering på Figur 5)

   1. ”Beskrivelse” Dette er en valgfri beskrivelse, udpegningen får først et navn når den gemmes første gang. Beskrivelsen kan derfor godt være lidt længere.

   2. Vælg om udpegningen laves for et VD område, en kommune eller en politikreds. Det er kun muligt at udfylde én af de tre.

   3. ”Periode”. Her vælges den ulykkesperiode, der vil udpeges på baggrund af.

   4. ”Bestyrelse”. Her vælges om udpegningen skal laves for statsveje, kommuneveje eller begge dele.

   5. ”Metode”. Her er der mulighed for at ændre metoden.

   6. ”Status udpegning”. Her kan vælges mellem ”foreløbig” og ”endelig”. Det har ingen betydning for resultatet af udpegningen. Det har dog betydning for, om et kryds i de efterfølgende år markeres som værende tidligere udpeget som sort plet. Til at danne denne liste kigger programmet udelukkende i udpegninger defineret som ”endelig”. Et godt råd er derfor kun at lave én endelig udpegning af kryds og strækninger om året.

Figur 5: Information der skal udfyldes for alle udpegninger (markeret med røde bokse).

4. Herefter skal udfyldes en række informationer, der afhænger af hvilken metode der er valgt. Dette illustreres i 3 forløb herunder:

5. Nu er alle basisoplysninger udfyldt. Inden udpegningen kan udføres, skal den gemmes. Tryk på den blå knap ”gem som” i bunden af vinduet. Navngiv udpegningen og tryk gem.

6. Nu kan udpegningen udføres. Tryk på den blå knap ”udfør udpegning”. Er knappen ikke aktiv og blå, så er der informationer, der endnu ikke er udfyldt, eller udpegningen er ikke gemt.

7. Når udpegningen er gennemført, kan resultaterne åbnes enten i ”vis rapport” eller ”vis på kort”, se nærmere om dette i de efterfølgende afsnit.

Alternativ mulighed – afgræns til en enkelt strækning

Der er mulighed for at udpege sorte pletter på en enkelt vej, hvis der er behov for dette. Udpegningen bliver i givet fald foretaget på hele vejen (hele vejnummeret), det er ikke muligt at dele strækningen op. Man kan vælge en eller flere specifikke veje både til kryds- og strækningsudpegning.

1. Udpegningen oprettes som beskrevet ovenfor, men derudover vælges ”tilføj vej” som vist i Figur 6.

Figur 6: Skærmbillede af "Tilføj vej" (vist med rød markering).

2. Herefter vises et skærmbillede, hvor der er mulighed for at søge en vej frem, se Figur 7. Der kan søges på vejens navn i søgefeltet eller skrive vejens administrative nummer direkte i formularen og eventuelt angive vejdel.

3. Vælg vejen ved at trykke ok.

4. Det er muligt at udvælge flere strækninger i samme udpegning, gentag blot trin 1-3.

Figur 7: Søg vej frem.

Rette i eksisterende udpegninger

Det er muligt at rette i en tidligere udført udpegning.

1. Åbn den udpegning, der ønskes rettet eller ændret.

2. Foretag ændringer (hvis der vælges anden metode, skal du også udfylde udpegningskriterier m.fl.).

3. Gem udpegningen (eller vælg ”gem som”, hvis du ønsker at gemme udpegningen som en ny udpegning og fortsat have adgang til den oprindelige udpegning.)

4. Vælg ”udfør udpegning” og foretag en udpegning på baggrund af de opdaterede kriterier.

Kortvisning

Når udpegningen er foretaget, er der mulighed for at få vist resultatet på kort.

1. Vælg den blå knap ”Vis på kort”. Et skærmbillede med et udsnit over udpegningen kommer frem, se Figur 8. På kortudsnittet ses selve udpegningen (ellers zoom/panorer selv til det aktuelle område), hvor kryds vises med blåt og strækninger med sort. I højre side af skærmen ses basis information om udpegningen.

Figur 8: Resultat af sortpletudpegning på statsvejnettet i Syddanmark med modelmetoden.

Muligheder i kortmodulet fremgår af Tabel 5.

	Skjul panel i venstre side ved at trykke på den blå pil.
	Luk udpegningen ned, hele kortmodulet og udpegningen lukker ned.
	Få vist signaturforklaring. Knappen er i venstre nederste hjørne af skærmbilledet. Signaturforklaringen vil blive vist for de aktive lag på kortet.
	Mulighed for at få vist lag på kortet eller ændre baggrundskort. Knappen er i venstre nederste hjørne af skærmbilledet. Lag i kortmodulet: Sorte pletter Helkilometre (hvis de ligger i vejman.dk) Gældende hastighedsgrænser (hvis de ligger i vejman.dk) Generelle hastighedsgrænser (hvis de ligger i vejman,dk) Trafiktal (ÅDT) (hvis de ligger i vejman.dk) Ulykker. I dette lag vises de seneste 5 hele afsluttede uheldsår. Her er der mulighed for at begrænse uheld til egen vejbestyrelse ved at vælge filteret til højre for ”uheld” i listen.
	Marker og klik på en enkelt sort plet og få information til venstre i skærmbilledet. Tryk på pil ned (markeret med rød cirkel) for at få detaljerede oplysninger om den sorte plet.
	Når de detaljerede oplysninger om en sort plet er foldet ud, kan du nederst vælge ”Vis” (markeret med rød cirkel). Her får du mulighed for at hente grundrapporter, uheldstekster, mv. for ulykkerne på lokaliteten. Du har også mulighed for at markere ”vis indgående ulykker”, så vil ulykkerne blive vist på kortet. De indgående ulykker er de ulykker den sorte plet/strækning er udpeget på baggrund af. Dvs. de ulykker der vises, er afhængigt af hvilken periode du har valgt, og hvilke ulykkestyper du har valgt til at indgå i udpegningen.
	Hvis uheldslaget er slået til, er det muligt at klikke på de enkelte ulykker/lokaliteter. Så vises en liste over ulykker på stedet i venstre side. Det er muligt at folde den enkelte ulykke ud og se yderligere detaljer med pilen til højre. Her er der også mulighed for at hente grundrapport for den enkelte ulykke.

Tabel 5: Funktioner i kortmodulet.

Rapporter

Der er mulighed for at se udpegningen i en række rapporter i Excel. Rapporterne gennemgås nærmere i dette afsnit. Det drejer sig om:

• Kryds

• Kryds med ulykker

• Strækning

• Strækning med ulykker

• Strækning med personskade

Øverst i alle rapporter fremgår basisoplysninger for den aktuelle udpegning, se Figur 9, hvor de er markeret med gråt. I basisoplysningerne fremgår udpegningens navn, udpegningens basisbeskrivelse samt de afgrænsninger, der er sat op for udpegningen.

Figur 9: Eksempel på basisoplysninger i rapport.

”Kryds” samt ”Kryds med ulykker”

I krydsrapporterne, fås en rapport der ligner Figur 10. Forskellen på rapporterne ”Kryds” og ”Kryds med ulykker” er, at der i rapporten ”Kryds” kommer en liste over alle kryds, der findes på de veje, udpegningen omfatter. I rapporten ”Kryds med ulykker” kommer en liste over de kryds, hvor der som minimum er registreret 1 ulykke. I Tabel 6 ses en forklaring på de enkelte kolonner.

Figur 10: Rapporten "Kryds".

	De første 4 kolonner er information om primærvejen i krydset. Primærvejen er som udgangspunkt de ben i krydset, som ikke har vigepligt eller de ben i signalregulerede kryds med størst trafik. I rapporten oplyses vejnr., vejdel, kryds kilometreringen, vejens navn.
	Herefter vises 3 kolonner med basisoplysninger om sekundærvejen i krydset. I rapporten vises vejnr., vejdel og vejens navn.
	Basisoplysninger om krydset. Her vil det fremgå, hvis krydset har et navn i vejman, derudover hvilken krydstype der er tale om. Krydstypen vil afhænge af hvilken udpegningsmetode, der er valgt, om der vælges ud fra ap-typer eller ud fra tæthedsmetodens krydstyper. Derudover vil trafikmængder ind i krydset på hhv. primær og sekundærvej fremgå af rapporten.
	Antal trafikuheld er delt op på personskade-, materielskade- og anden materielskadeulykker samt ekstrauheld. Her angives alle de ulykker, der er registreret i det givne kryds for den valgte periode. I kolonne ”I alt (anvendt)” angives det antal ulykker, der er anvendt i udpegningen. Det betyder, at hvis der fx er valgt kun at udpege på baggrund af personskadeulykker, så vil det kun være dem, der fremgår af denne kolonne. Du kan altid se i basisoplysningerne for udpegningen øverst i Excel-arket, hvilke uheldsarter udpegningen er foretaget på baggrund af (række 6 i Excel arket).
	I rapporten fremgår antallet af personskader registreret i krydset i den valgte periode. Personskaderne er delt op på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Sidst angives antal personskader i alt.
	I rapporten angives: Forventet antal uheld er baseret på ulykkesmodellen, og har derfor kun relevans i forbindelse med modelmetoden. Beregnet niveau angiver det beregnede udpegningsniveau for det aktuelle kryds. Dette har kun relevans, hvis der udpeges med modelmetoden. Ulykkesfrekvensen vises som antal ulykker (den/de uheldsarter, der er valgt som grundlag for udpegningen) pr. 1 mio. indkørende biler. Ulykkestætheden vises som antal ulykker (den/de uheldsarter, der er valgt som grundlag for udpegningen) pr. kryds pr. år.
	Angiver den seneste dato, hvor der er foretaget ændringer i krydset, også kaldet Sortpletdatoen i vejman.dk. Er Sortpletdatoen senere end startdatoen for udpegningen, betragtes alene perioden fra Sortpletdatoen og frem i forbindelse med udpegningen. Det gælder også for beregning af frekvens og tæthed.
	I denne kolonne sammenlignes med udpegninger, der ligger i databasen. Der sammenlignes udelukkende med udpegninger der er gemt som ”endelige”. Har krydset været udpeget som en sort plet tidligere, i en udpegning der er gemt som endelig, så vil der blive vist det årstal, hvor krydset senest var udpeget som sort plet. Der sammenlignes på tværs af metode og udpegningsperioder, så kolonnen angiver, om krydset har været udpeget tidligere uagtet om, det er ens eller forskellige metoder og/eller udpegningsperiode. Der sammenlignes alene med udpegning foretaget i sortpletmodul 2024.
	Denne kolonne er ikke i brug på nuværende tidspunkt. Kolonnen er med i rapporten, da det kan blive en funktion på et senere tidspunkt.
	I kolonnen ”Sort plet” vises et X ud for de kryds, der er udpeget som en sort plet.

Tabel 6: Kolonneoversigt for rapporterne "Kryds" og "Kryds med ulykker".

”Strækning”, ”Strækning med ulykker” samt ”Strækning med personskader”

I strækningsrapporterne, fås en rapport der ligner Figur 11. Forskellen på rapporterne ”Strækninger”, ”Strækninger med ulykker” og ”Strækning med personskader” er, at i rapporten ”Strækninger” kommer en liste over alle strækninger, der findes på de veje udpegningen omfatter. I rapporten ”Strækninger med ulykker” kommer en liste over de strækninger, hvor der som minimum er registreret 1 ulykke, og i rapporten ”Strækninger med personskader” kommer en liste med de strækninger, hvor der er registreret minimum 1 personskade. I Tabel 7 ses en forklaring på de enkelte kolonner.

Figur 11: Eksempel på strækningsrapport.

	De første 4 kolonne angiver basis information om strækningen. Det er vejnr., vejdel samt fra og til kilometrering. Inden for det enkelte vejnr og den enkelte vejdel finder der en eller flere delstrækninger i rapporten (rækker i Excel-filen). Strækningerne er opdelt efter et skifte i de undersøgte parametre, fx trafikmængder, AP-typer, sortplet eller ej.
	De 3 næste kolonner angiver: Beskrivelsen af vejen. Sand længde for strækningen. Sand længde er den faktiske længde for strækningen. Dvs. at der i sand længde er taget højde for eventuelle fejlkilometreringer på strækningen. Type er strækningstypen som afhænger af udpegningsmetode. * angiver at der er tale om forskellige strækningstyper på den givne strækning.
	Her vises trafikmængden på den givne strækning. * angiver, at der er flere forskellige ÅDT-værdier på strækningen.
	Antal trafikuheld er delt op på personskade-, materielskade- og anden materielskadeulykker samt ekstrauheld. Her angives alle de ulykker, der er registreret på den givne strækning for den valgte periode. I kolonne ”I alt (anvendt)” angives det antal ulykker, der er anvendt i udpegningen. Det betyder, at hvis der fx valgt kun at udpege på baggrund af personskadeulykker, så vil det kun være dem der fremgår af denne kolonne. Du kan altid se i basisoplysningerne for udpegningen øverst i Excel arket, hvilke uheldsarter udpegningen er foretaget på baggrund af (række 6 i Excel arket). ”Heraf i kryds” angiver, hvor mange af ulykkerne i ”I alt (anvendt)”, der er registreret i kryds, men som pga. lidt eller manglende sidevejstrafik er overgået til at være en del af strækningsudpegningen, se nærmere forklaring i beskrivelsen af trafik under modelmetoden. For tæthed – øvrige overgår ingen kryds til strækningen, så ”Heraf i kryds” er altid 0 for denne metode.
	I rapporten fremgår antallet af personskader registreret på strækningen i den valgte periode. Personskaderne er delt op på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. Sidst angives antal personskader i alt.
	I rapporten angives: Forventet antal ulykker er baseret på ulykkesmodellen, og har derfor kun relevans i forbindelse med udpegning med modelmetoden. Beregnet niveau angiver det beregnede udpegningsniveau for den aktuelle strækning. Dette har kun relevans, hvis der udpeges med modelmetoden. Ulykkesfrekvensen vises som antal ulykker (den/de uheldsarter, der er valgt som grundlag for udpegningen) pr. år pr. 10 mio. køretøjskilometre. I nogle tilfælde vises en frekvens på 999999,00. I givet fald skal der ses bort fra frekvensen. Det sker af regnetekniske grunde hvis strækningens sande længde er 0 m. Ulykkestætheden vises som antal ulykker (den/de uheldsarter, der er valgt som grundlag for udpegningen) pr. km pr. år. For strækninger med sand længde på 0 meter vises tætheden som 999999,00, og skal ligeledes ses bort fra.
	Angiver den seneste dato, hvor der er foretaget ændringer i krydset, også kaldet Sortpletdatoen i vejman.dk. Er Sortpletdatoen senere end startdatoen for udpegningen, betragtes alene perioden fra Sortpletdatoen og frem i forbindelse med udpegningen. Det gælder også for beregning af frekvens og tæthed.
	I kolonnen ”Sort plet” vises et X ud for de strækninger, der er udpeget som en sort plet.
	Tekniske kolonner, der benyttes i forbindelse med videreudvikling af programmet. De er ikke relevante i den enkelte udpegning.

Tabel 7: Kolonneoversigt for rapporterne ”Strækninger”, ”Strækninger med ulykker” og ”Strækning med personskader”.

Skabeloner

Der er mulighed for at oprette egne skabeloner i sortpletmodulet.

1. Start med at oprette en udpegning som beskrevet i afsnit 4 Udpegning

2. Når udpegningen er gemt, er der mulighed for at vælge en af de blå knapper nederst i skærmbilledet ”Gem som skabelon”.

3. Navngiv skabelonen og tryk ”Gem skabelon”, se Figur 12.

4. Der er nu mulighed for at vælge denne skabelon, næste gang en udpegning oprettes, se Figur 13.

5. Der er mulighed for at redigere skabelonen ved at vælge ”Admin skabeloner” (en af de blå knapper i bunden af skærmbilledet). Her vil det være muligt at se de skabeloner, brugeren selv eller en kollega fra samme vejbestyrelse har oprettet. For de skabeloner brugeren selv har oprettet, vil der være mulighed for at redigere i skabelonen. Det er ikke muligt at rette i de tre grundlæggende skabeloner.

Figur 12: Gem udpegning som skabelon.

Figur 13: Brugerskabt skabelon med i oversigten.