Belægningsregisteret findes i http://vejman.dk under Drift/Belægninger:
Fremsøgning af belægninger
Der er forskellige muligheder for at søge belægninger frem. Den første er den lidt overordnede søgning fra første faneblad, hvor der søges i 4i1 vinduet. Du udfylder 1: hvor søgningen kan afgrænses til f.eks. et vejnummer/vejnavn. Under pkt. 2 kan du vælge et emne, f.eks. Belægningsarbejder. Under pkt. 3 er der yderligere et valg angående hvilket udtræk, der ønskes og til sidst under pkt. 4, kan du vælge en afgrænsning på f.eks. et udlægningsår.
Punkt 1: Vælg vej eller vejgruppe
Her afgrænses, hvor du gerne vil se belægningsoplysninger. Det kan være for hele vejbestyreren og/eller et område eller en vej med eller uden en specifik stationering. Der skal som minimum vælges en bestyrer. Det kan være en god idé at afgrænse søgningen, da der ellers kan være mange data, der skal ”findes frem”.
Punkt 2: Vælg emne
Her vælges, hvilken type af data der skal vises. Alt efter hvad du vælger her, vil der under punkt 3 være forskellige valgmuligheder.
Belægningsarbejder: Alt efter valget under punkt 3 vises belægningsoplysninger fra systemet.
Måledata (bæreevne, friktion, jævnhed, revnedata, sporkøring, tekstur) vises i det omfang, der er målinger lagt i http://vejman.dk
Kontrolprogrammer: Her er fire forskellige udtræksmuligheder, der kan vælges under punkt 3.
Punkt 3: Vælg udtræk
Har du under punkt 2 valgt ”Belægningsarbejder”, får du tre forskellige valgmuligheder til udtræk.
Mængdeopgørelse pr. belægningstype: Giver en opgørelse af alle registrerede belægninger med en samlet længde og et samlet areal. Udskriften kan også eksporteres til f.eks. Excel.
Kørebaneareal fordelt på belægningstype og alder: Giver en samlet opgørelse over alle registrerede belægninger og deres alder, op til 16 år, med et samlet areal for hver kategori (belægning og år). Udskriften kan også eksporteres til f.eks. Excel.
Slidlagsoplysninger: Giver en oversigt over øverste lag, med en del oplysninger. Denne udskrift kan med fordel afgrænses under punkt 4. Udskriften kan også eksporteres til f.eks. Excel. Ofte skal udskriften eksporteres, da den kommer med mange data, og bliver for stor at vise på skærmen.
Har du under punkt 2 valgt ”Kontrolprogrammer” får du fire forskellige valgmuligheder til udtræk. Dette er udtræk, der alene benyttes af Vejdirektoratet.
Punkt 4: Vælg afgrænsning
Her kan du med fordel begrænse sin søgning. Hvilke muligheder der gives for afgrænsning, er forskelligt fra søgning til søgning.
Se eksempel på søgning og resultat herunder.
Søgning med afgrænsning på vejnummer, tværprofilselement samt fra udlægningsdato:
Resultatet af denne søgning ser således ud:
Fanebladet Avanceret søgning
Fremsøgning via fanebladet Avanceret søgning – her skal du se i vejledningen omhandlende Avanceret søgning.
Fanebladet: Belægningsarbejder
På dette faneblad kan du fremsøge belægningsoplysninger mere detaljeret end på fanebladet ”Søgning”. Det er også her, du opretter et nyt belægningsarbejde, og her du kan rette i eksisterende poster eller slette dem.
Det er også her muligt at filtrere, så du ser lidt mindre i resultatlisten:
Punkt 1: Vælg vej eller vejgruppe
Er magen til vinduet under søgning.
Punkt 2: Vælg afgrænsning
Her er der mulighed for at afgrænse søgningen, så resultatlisten bliver kortere. Du kan benytte begge søgninger eller blot den ene.
Bel.arb. vejside: Her kan vælges mellem højre, venstre og midt.
Tværprofilelement: Her kan vælges mellem alle eksisterende tværprofilelementer, uanset om de er repræsenteret på det pågældende sted på vejen eller ej.
Punkt 3: Vælg strækning (Vejbeskrivelse)
Her vises de mulige strækninger, alt efter hvilken filtrering/afgrænsning du har lavet. Man vælger strækningen, og trykker på knappen ”vælg” for at få vist belægningerne.
Fremsøgning af data under fanen belægningsarbejder er mere detaljeret på de enkelte strækninger end søgningen under fanebladet ”Søgning”. Et udtræk herfra kan se ud som på figuren nedenfor:
Her er det muligt at folde registreringerne ud på plusset, så du kan se alle stedfæstelser under det pågældende belægningsarbejde.
Der er også mulighed for at se mere om belægningen samt redigere posten ved at trykke på blyanten.
Trykkes der på blyanten, kommer du ind i samme vindue, som når du opretter et nyt belægningsarbejde.
Oprette nyt belægningsarbejde
Når du skal oprette et nyt belægningsarbejde, skal du ind via fanen belægningsarbejder og her trykke på knappen ”Nyt belægningsarbejde”, se figuren nedenfor:
Når du trykker på ”Nyt belægningsarbejde”, åbner der et nyt vindue: ”Ajourføring af belægningsarbejder”.
I vinduet der åbner, vil du som Vejdirektoratsbruger have en markering i ”Inddatér som VD” og som kommunebruger i ”Inddatér som Kommune”. Se figuren nedenfor:
Uanset om du er VD-bruger eller Kommune-bruger, er det første du skal udfylde Type (der er markeret med grønt). Herefter åbner de felter, der skal udfylde med grønt og de felter der er valgfrie at udfylde med gult. Felter, der ikke kan/skal udfyldes, vil stadig være røde.
Indtaster du som kommunebruger, vil det alene være type samt udlægningsslutdato, der skal udfyldes, udover stedfæstelsen (vejnummer, vejdel, fra- og til-stationering, side samt tværprofilselement). Alle andre felter er valgfrie at udfylde.
Indtaster du som VD-bruger, vil der være flere felter, der er obligatoriske at udfylde. Hvilke felter, der bliver obligatoriske, afhænger af hvilken type belægning der vælges. Se oversigten i bilag 1 over de 9 forskellige belægningskategorier, og hvilke felter der er obligatoriske, valgfri og ikke kan udfyldes.
Som kommune (kommunebruger) kan du vælge at indtaste som VD-bruger, og dermed få de samme udvidede regler for, hvad der er obligatorisk at udfylde.
Hjælperegistre og dropdown menuer
Til nogle af felterne er der bagvedliggende dropdown menuer: Det er ved felterne med tre prikker bagved.
Hjælperegistrene /-listerne kan ses i deres helhed under fanebladet ”hjælperegistre”, hvor de kan fremsøges og udskrives til skærmen samt i Excel.
Bilag 1